Rethymnon

Distriktets afslappede Hovedstad

Rethymnon er det kommercielle og  administrative centrum i distriktet eller præfekturatet Rethymnon, som er et af de fire preæfekturater, som Kreta er opdelt i. Rethymnon har ca. 31.000 indbyggere.

Byen har bevaret meget af dens venetianske og tyrkiske udseende med sine gamle, aristokratiske bygninger tilbage fra det 16. århundrede. Der er buede indgangsportaler, stentrapper og rester fra byzantisk og græsk-romersk tid. Der er moskeer, en lille venetiansk havn og et mylder af små, snoede gader.

Lige øst for Rethymnon ligger en af de største sandstrande på Kreta. (12 km) og mod vest ender en klippekyst op i endnu en stor sandstrand.

Rethymnons historie - kort fortalt

Rethymnons havn by night. Foto Mike PD (www.flickr.com)

Rethymnon ligger på samme sted, hvor den antikke by Rithymnia fra den mykenæiske periode lå.

Fra omkring 400 f.v.t. til 310 f.v.t. var Rithymnia en selvstændig bystat. Derefter, fra 310 f.v.t. til 277 f.v.t. kom den under egyptisk herredømme og efter en kort periode med uafhængighed kom den igen under egyptisk dominans og blev omdøbt til Arsinoe. Byen mistede sin betydning og svandt efterhånden ind til blot at være en større landsby. Fra år 67 f.v.t. var byen under romersk herredømme ligesom resten af Kreta.

I det 13. århundrede under den venetianske besættelse af Kreta, genvandt Rethymnon sin betydning. Venetianerne brugte Rethymnon som en mellemstation for de skibe, der sejlede fra Herakleion til Chania. Og da Rethymnon også blev et administrativt center voksede den langsomt til at blive den tredjestørste by på Kreta.

Byen er blevet angrebet og delvist ødelagt flere gange; i 1538 af den algierske pirat Khidr Khayr ad-Din Barbarossa, i 1567 og 1571 af ottomanerne og endelig i  1646 kom den under ottomanisk styre ligesom resten af Kreta, der blev besat i 1669.

Det Ottomaniske herredømme varede ved indtil 1898, hvor en russisk hær holdt byen under opsyn indtil 1909. I 1913 blev Rethymnon sammen med resten af Kreta del af Grækenland.

Særligt i løbet af de seneste 3 årtier har Rethymnon oplevet en betydelig økonomisk vækst på grund af turismen. Men også til dels fordi byen er hjemsted for en del af Kretas universitet. Det har også givet byen ry for at være Kretas 'kulturelle hovedstad'.

Det Venetianske Fort

Port ved Palaiokastro, Rethymnon. Foto Mike PD (www.flickr.com)

Rethymnon domineres fuldstændig af fortet 'Palaiokastro' som ligger på en klippe ved siden af havnen. Det blev bygget i 1590 for at beskytte byen mod pirater og tyrkere, og det er det største venetianske fort, der nogensinde er bygget.

Navnet 'Palaiokastro' betyder 'Den gamle borg'. Og da det også var navnet på stedet allerede dengang venetianerne byggede fortet, må der antageligt have været en endnu ældre bygning på stedet. Sandsynligvis det gamle akropolis fra den antikke by Rithymnia.

Borgkompleksets indre huser lagerrum til kanoner og andre våben, en bolig til de to venetianske rådmænd, som deltog i bystyret i Rethymnon, og boligen for rektoren eller  guvernøren - en luksuriøs bygning på den centrale plads i fortet.

Nogle af disse bygninger, såvel som nogle senere tilkomne bygninger kan ses. Og udsigten fra fortet ud over havet og byen er storslået.

Byen teatertrup "Erofili" har også et friluftsteater her. Teatret opfører bl.a. forestillinger her under den 'Renæssance Festival' i juli-august, som Rethymnon by har organiseret hvert år siden 1987.

Andre seværdigheder i Rethymnon

Rimondi Fontænen i Rethymnon. Foto Mike PD (www.flickr.com)

Rimondi Fontænen ligger på et hjørne af Platanos pladsen midt i den gamle venetianske bydel. Den blev bygget i 1626 af den venetianske rektor eller guvernør, Rimondi.

Der løber vand fra tre løvehoveder ned i tre bassiner. Der er fire korintiske søjler med akantusblade på kapitælerne som støtter en arkitrave, på hvilken man stadig kan læse ordene 'Liberalitatis' og 'fontes'.

Et andet markant bygningsværk, som man sandsynligvis vil se, hvis man tager en tur igennem Rethymnons gamle centrum er den Venetianske Loggia. Det er en elegant bygning fra det 16. århundrede, som tidligere var samlingssted for det venetianske aristokrati. I dag bruges bygningen som informationskontor for kulturministeriet og til udstillingslokale og salg af museumskopier af græske statuer.

Rester fra Ottomanernes herredømme på øen kan også ses. Rethymnons musikkonservatorium har til huse i det, der engang var Neratzes Moskeen, som endnu tidligere var en gammel venetiansk kirke. Moskeen er almindeligvis lukket for publikum, men der er sommetider adgang i forbindelse med koncerter. Moskeen har en imponerende minaret tilbygget, som blev bygget i 1890.

Endnu en moske, Kara Mousa Pasa Moskeen var tidligere et venetiansk kloster. Den huser i dag Rethymnons kontor for bygningsrestaurering.

'Porta Guora' er porten ind til den gamle by. Det er den eneste tilbageblevne rest af det, der engang var Rethymnons bymur.

Lige udenfor den gamle by ligger Rethymnons Park som er et ideelt sted, hvis man trænger til lidt skygge og fred på byturen. Med mindre, at man lige kommer på et tidspunkt, hvor der foregår arrangementer her. Det er f.eks. her, at den årlige vinfestival finder sted i begyndelsen af juli. En anden festival, som afholdes her d. 7. - 8. november, finder sted til minde om ødelæggelsen af Arkadi klostret i 1866.

Video fra Rethymnon

Museer i Rethymnon

Museet for folkeminder og historie (Vernardou 28-30. åbent mandag til fredag 09.30 - 14.30. Lukket lørdag - søndag.) Museet har til huse i et gammelt venetiansk hus med en indre gård. Der er 8 sale med samlinger af tekstiler, kurveflet, broderier og kniplinger, traditionelle klædedragter, keramik, historiske fotografier og kort, våben og mønter. Alt i alt er der mere end 5.000 genstande fra det 17. til det 20. århundrede.

Det arkæologiske museum i Rethymnon (Dagligt fra 8 til 15, lukket mandage) Museet ligger lige overfor indgangen til Palaiokastro Fortet. På museet udstilles genstande fra stenalderen til den romerske periode som er fundet indenfor grænserne af Rethymnon præfekturatet. Det vil hovedsageligt sige fra Eleftherna, Monastiraki og Armeni. Lerfigurer, sarkofager, gravgaver, statuer, gravsteler, kamares keramik, bronzekar, smykker og glasvaser er nogle af de ting, der er udstillet her.