Psiloritis

Psiloritis (Ψηλορείτης) betyder 'det høje bjerg'. Og det er da også her, at det højeste punkt på Kreta findes (2,454 meter over havet). Bjergtoppen kan ses fra terrassen ved Villa Talea, hvis man kigger lige mod syd. Helt på toppen ligger et lille kapel viet til Det Hellige Kors (Timios Stavros). På østsiden fører en vej fra Anogia op til Nida sletten og herfra begynder den letteste opstigningsrute til Kretas højeste punkt.

Beliggenhed

Psiloritis kendes også under navne som Ida, Idha, Idi eller Ita. Disse navne er ifølge nogle kilder afledninger af det oldgræske 'idhi' (Ἴδη), som betyder 'skov' eller 'skovklædt'. Andre kilder mener ordet er af førgræsk oprindelse. I den ældste minoiske Linear A skrift (som kun kan tydes delvist) forekommer ordet 'i-da', som antages at henvise til Ida bjerget.

Naturparken Psiloritis

Et 1.200 km2 stort område omkring Psiloritis er udnævnt til naturpark. Det er en del af det Europæiske Geopark Netværk (EGN) og det globale Geopark netværk under UNESCO. Hele parkområdet dækker Psiloritis fra de sydlige skråninger ned mod Messara sletten og Amari dalen og inkluderer mod nord Mylopotamos dalen og Kouloukonas bjergene (Talea Ori). Vores feriehus ligger dermed også indenfor naturparkens område.

Psiloritis naturparken rummer nogle af Kretas største naturoplevelser. Fra vindblæste, alpine bjergtoppe med dramatiske kløfter, grotter og urgamle klippeformationer til floder, kilder, vådområder, frugtbare dale og sletter. Nogle af Kretas fineste oprindelige skove findes her. Rundt omkring i landskabet finder man arkæologiske vidnesbyrd fra 8.000 års historie. Og man finder nogle af de mest oprindelige og uspolerede kretensiske landsbyer langs Psiloritisbjergenes stejle sider.

Man kan læse mere om Psiloritis Naturpark her.

Psiloritis bjergene i græsk mytologi

At færdes i området omkring Psiloritis er at bevæge sig rundt i den antikke mytologiske geografi. For Psiloritis eller Ida bjerget har været hellige helt tilbage til minoisk tid og bjergene danner scene for nogle af de mest kendte græske myter. F.eks. var det i Iaeon Andron grotten, der ligger ved Nida sletten for foden af Psiloritis højeste tinde, at Zeus ifølge legenden voksede op.

Gudinden Rhea datter af himlen (Uranus) og jorden (Gaia) skulle føde Zeus. Hun gik til den hellige grotte på Ida bjerget, hvor hun satte sig på hug. I sine fødselsveer begravede hun fingrene i jorden. Det fik 'de idæiske daktyler' til at springe frem.

Det var 10 (nogle siger 10 x 10) smede eller troldmænd. (Δάκτυλοι Ἰδαῖοι, 'idæiske fingre', daktyloi betyder fingre på græsk). Og det blev siden dem, der gave menneskene alfabetet, lærte dem at arbejde med metal og om matematik. De gamle grækere tænkte på denne legende, når skulle sværge en højtidelig ed. Det var nemlig skik at presse håndfladerne mod jorden mens de udtalte eden.

Da Rhea havde født Zeus, var hun nødt til at skjule ham. Hun var nemlig gift med sin bror Kronos og han havde den kedelige vane at sluge sine børn, så snart de var født. Det skyldtes at han af sine forældre havde fået at vide, at det ville blive hans skæbne, at han skulle blive besejret af sin egen søn. Rhea var naturligvis ikke særlig glad ved at opleve, hvordan hendes børn blev spist et efter et. Så da hun havde født Zeus på Kreta, og Kronos forlangte ham udleveret, gav hun ham istedet en indsvøbt sten, som Kronos straks slugte.

Derefter gemte Rhea Zeus i grotten på Ida bjerget, hvor han i følge en af mytens versioner blev opfostret af en nymfe (eller en ged) kaldet Amalthea. Udenfor hulen dansede en gruppe Kureter (en slags gudekrigere) alt imens de slog med deres sværd på deres skjolde, så larmen forhindrede Kronos i at høre, når den lille Zeus græd. Sådan voksede Zeus op og det er vel overflødigt at tilføje, at han senere kæmpede med sin far og overvandt ham.