Kalliroi Siganou-Parren (1859–1940)

Den græske feminist

Kalliroi Siganou-Parren blev født i 1859 i Platanias. En landsby i Amari dalen ca. 20 kilometer syd for vores feriehus, Villa Talea. Hun var den første, der introducerede feminismen i Grækenland, hovedsageligt gennem hendes ugeavis 'Kvindernes Avis' (Εφημερίδα των Κυριών) og hun kan derfor også betragtes som Grækenlands første kvindelige journalist.

I løbet af den sidste halvdel af det nittende århundrede forsøgte Grækenland at finde sin plads som en moderne europæisk stat samtidig med at man identificerede sig som bærer af de oldgamle græske kulturtræk, traditioner og folklore. Spørgsmålet om kvinders rettigheder og kvinders rolle i samfundet influerede denne kulturelle proces og afspejledes i datidens kunst og kultur. På denne baggrund forsøgte Kallirroi Siganou-Parren at fremme sine feministiske ideer gennem sin skribentvirksomhed og sit politiske arbejde indenfor en stat, der forsøgte at finde sin kulturelle identitet.

Hendes familie levede først i Rethymnon, men på grund af begivenhederne omkring et af de mange kretensiske oprør mod det tyrkiske herredømme på Kreta (1866-1869) blev familien nødt til at flygte fra Kreta og bosatte sig i Athen. Her tog Kalliroi Siganou-Parren i 1879 eksamen fra 'Arsakeion' - en privat læreanstalt, der uddannede kvindelige lærere.

I en periode efter sin eksamen arbejdede hun som skoleleder for en pigeskole i Odessa indtil hun mødte sin mand, den engelsk-franske journalist Jean Parren. Parret flyttede tilbage til Athen og det journalistiske miljø, som Parren der mødte inspirerede, hvad hun kaldte sin 'mani for at skrive'. Hun var først og fremmest optaget af kvindernes frigørelse gennem uddannelse og arbejde.

'Kvindernes Avis' som skulle blive et intellektuelt forum for veluddannede kvinder, grundlagde hun i 1887. Det blev en af tidens mest succesrige udgivelser frem til dens ophør i 1917. I sine artikler fremkom Parren med de første sammenhængende ideer om et program for kvindernes frigørelse i Grækenland, hvor hun gjorde op med de traditionelle kønsroller indenfor en ramme af tidens græsk nationalistiske ideologier. Det kan synes moderat i dag, men det medførte stor opstandelse i sin tid.

Ud over sit journalistiske virke skrev Parren også oversættelser, interviews, rejsebeskrivelser, biografier, romaner og skuespil. I et af hendes bedre kendte værker, trilogien 'Morgengryets Bog' (1899-1903) beskriver hun kvindernes emancipation som en selvopdagelsens proces, der gradvist frisætter kvinder fra de snærende sociale konventioner frem mod ens samfundsmæssige betingelser for de to køn. Hun beskriver en vision om kvinder som uddannede og uafhængige, men også som mødre, der opfostrer borgere, som er villige til at ofre alt for det samfund, de er en del af. Således indskriver hun sine ideer i tidens nationalistiske idegrundlag.

I 1896 grundlagde Kallirroi Siganou-Parren 'Unionen for Kvindernes Emancipation' samt 'Unionen af Græske Kvinder'. Hun engagerede sig i at uddanne kvinder i læsning og skrivning, grundlagde hospitaler og institutioner for enker og forældreløse børn. Det var gennem hendes indflydelse at det blev muligt for græske kvinder at studere ved universiteterne og at der blev tilknyttet kvindelige læger til kvindefængsler. Hun førte også kampagner for at lovsikre beskyttelse af kvinder på arbejdsmarkedet.

Fordi hun var modstander af Grækenlands engagement i Første verdenskrig blev hun i 1917 sendt i eksil på øen Hydra, hvorfor hun måtte lukke sin avis. Men straks efter hendes tilbagekomst året efter genoptog hun sit arbejde. I mellemkrigsperioden var hun leder af 'Lykeion ton Ellidon' (Græske Kvinders Forsamling) men efterhånden var andre kvindeorganisationer vokset frem og Parrens position blev efterhånden den mere konservative blandt kvindefrigørelsens organisationer i Grækenland. Hendes forening engagerede sig efterhånden mest i filantropisk arbejde.

Parren blev tildelt sølvmedalje fra Athens Akademi, Røde Kors' sølvmedalje samt det atheniensiske bystyres medalje. Kalliroi Siganou-Parren fik aldrig børn. Hun levede med sin mand Jean Parren indtil sin død i 1940. Hun er begravet på First Cemetery i Athen.

Tilbage til siden med kendte kretensere.