Kreta under Romerriget

(146 fvt/68 fvt–330 fvt)

Den romerske general Metellus' undertvingelse af de kretensiske bystater i 68 f.v.t. markerer indledningen til en periode på mere end 2.000 år, hvor Kreta beherskes af fremmede (ikke-græske) magter. Og da romerriget omkring det 3. århundrede f.v.t. deles, bliver Kreta en del af det østromerske rige. Det, der senere bliver kaldt det byzantinske rige.

Statue af den romerske kejser Antoninus Pius (86-161) fra Gortyn

Rom begyndte sin ekspansion udenfor Italien i det 3. århundrede f.v.t. På den tid var der tre magtfulde byer på Kreta: Knossos, Kydonia (vore dages Chania) og Gortyn, der lå i konstant krig med hinanden. I samme periode forsøgte udefra kommende magter at få herredømme over Kreta. Egypten forsøgt at invadere Kreta mellem 267 og 261 f.v.t. og Philip V af Makedonien forsøgte i 220 f.v.t. at indgå en alliance med Gortyn, hvilket bragte fred på øen for en tid, men også bragte Kreta i konflikt med Rom.

Kreta holdt med Philip under den makedonske krig (214 f.v.t. - 196 f.v.t.), men da Rom vandt denne krig, blev Kreta overladt til sig selv. Og efterhånden som romerrigets indflydelse over den græske verden spredte sig, mistede de regionale magter deres autoritet. Derfor opstod der igen konflikter mellem øens bystater og ustabiliteten skabte et perfekt tilflugtssted for pirater. Omfanget var enormt. Piraterne angreb i hele Middelhavsområdet og var til stor skade for Rom.

I 74 f.v.t. havde senatet fået nok af piraterne og beordrede en invasion af øen, for at standse det og tilbageerobre piraternes store rigdomme. Marcus Antonius fik opgaven, men invasionen mislykkedes og mange romerske soldater blev taget til fange. Andre krige og Spartacus' slaveoprør forhindrede derefter i nogle år romerne i at gengælde nederlaget. Men så i 68 f.v.t. beordrede Senatet kretenserne til at returnere fangerne. Det nægtede de og romerne foretog derfor et nyt angreb på øen under ledelse af Quintus Cæcilius Metellus. Denne gang lykkedes det romerne at nedkæmpe kretenserne, der endte med at måtte overgive sig.

Livet på Kreta i perioden

I tiden, der fulgte, udviklede Kreta sig til en fredelig, provisiel del af romerriget. Fra øen eksporteredes olivenolie, vin og korn og på grund af Kretas store skove på den tid eksporteredes store mængder træ til bygherrer over hele imperiet.

Seværdigheder fra perioden på Kreta i dag

text

Tilbage til Kretas historie.