Minoerne

(2600 fvt-1100 fvt)

Almindeligvis regnes yngre stenalder for at slutte omkring 2.600 f.v.t. på Kreta. Dette tidspunkt markerer derfor også begyndelsen på den minoiske epoke på Kreta. Igennem ca. 1.500 år blomstrede denne bemærkelsesværdigt sofistikerede kultur på øen, og det er denne civilisation, der har fået nogle til at kalde Kreta for 'Europas Vugge'.

Paladset ved Malia. Tredjestørste minoiske palads efter Knossos og Festos. Ca. 1.900 f.v.t. Den minoiske civilisation er sandsynligvis den ældste i Europa i den forstand, at det var det første samfund i Europa, hvor man havde landbrug, bosatte sig i byer og hvor samfundet havde et socialt hierarki og arbejdsdeling mellem forskellige fag.

Den minoiske kultur adskiller sig fra senere græske kulturer og historikerne klassificerer den derfor særskilt. Den klassifikation, der bruges her, baseres på professor Nicolas Platons opdeling. Han opdelte den minoiske epoke på baggrund af hvad man ved om ødelæggelser og genopbygninger af de minoiske paladser på Kreta.

Prepalatiale minoiske Kreta (2600-1900 f.v.t.)

De væsentligste bebyggelser på Kreta i løbet af den yngre stenalder lå ved Myrtos og Mochlos. Det ser ud som om det har været en decentraliseret kultur uden herskere eller en central autoritet.

Paladserne fra denne periode er ikke så imponerende som dem, man finder fra senere epoker. De mest karakteristiske bygningsværker fra denne tid er de runde, såkaldte 'tholos' (flertal 'tholoi') gravkamre. De blev brugt igennem århundreder som fællesgrave for hele landsbyer eller klaner. Nogle gange blev ældre knoglerester og ofringer skubbet til side, så der blev plads til nye begravelser. Og gamle knoglerester blev også anbragt i benhuse udenfor selve 'tholos'en. Denne form for begravelser indikerer, at der var tale om et samfund uden en hierarkisk struktur.

Protopalatiale minoiske Kreta (1900-1700 f.v.t.)

Den protopalatiale periode begyndte med social uro, oprør og trusler udefra, ligesom der foregik migration fra det græske fastland og fra Lilleasien. I løbet af denne periode etablerede minoerne kolonier på Thera (Santorini), Rhodos, Milos, and Kithira.

Omkring år 2.000 f.v.t. etableredes et nyt politisk system, hvor magten centreredes omkring en enkelt person - en konge. De første store paladser blev grundlagt og fungerede som centre for de tilknyttede lokalsamfund og der udviklede sig en bureaukratisk administration, som gennemsyrede hele den minoiske kultur. Der opstod forskellige samfundsklasser og et socialt hierarki, som opdelte befolkningen i adel, bønder og - måske - slaver.

Efter en omtumlet begyndelse udviklede denne periode sig til en fredelig og fremgangsrig periode for minoerne, som fortsatte med at drive handel med Egypten og Mellemøsten. De konstruerede et netværk af brolagte veje, som forbandt de største kulturelle centre, ligesom man i denne periode grundlagde bebyggelser udenfor de store paladser. Brugen af 'tholoi' gravpladser ophørte efterhånden i denne periode.

Paladserne, der blev opført i denne epoke blev ødelagt ca. 1.700 f.v.t. af årsager, der ikke er kendte. Et mægtigt jordskælv eller invasion udefra er blevet foreslået. Men uanset ødelæggelserne fortsatte den minoiske civilisation sin blomstring.

Neopalatiale minoiske Kreta (1700-1400 f.v.t.)

De ødelagte paladser blev genopbygget på ruinerne af de gamle og antog endnu mere storslåede former. Det var i denne periode at paladserne i Knossos, Festos, Malia, og Zakros blev bygget, foruden en række mindre paladser.

Småbyer udviklede sig rundt omkring paladserne og mindre beboelser (som i dag kaldes villaer) dukkede op i landskabet. Villaerne blev modelleret efter de store paladser med lagerrum og værksteder. Det ser ud som om de har været mindre magtcentre udenfor paladsernes rækkevidde. Måske har de været hjem for velhavende adelsfolk.

I løbet af denne periode kan man se, hvordan hele Kreta har været et samlet administrativt og økonomisk fællesskab og den minoiske kultur har været på sit absolutte højdepunkt. De brolagte veje blev udvidet betydeligt således at de fleste minoiske paladser og byer nu blev forbundne og der er tegn på stor handelsaktivitet. Fund af guldgenstande, segl og spyd taler om en særdeles velhavende overklasse. Velstanden i det minoiske samfund i denne periode afspejles også af de mange freskomalerier i paladserne.

I begyndelsen af denne epoke dominerede den minoiske kultur fuldstændig de ægæiske øer og trængte endda ind på den peloponnesiske halvø. Men sent i den neopalatiale periode begyndte minoerne at opleve konkurrence fra en ny magtfaktor fra det græske fastland - mykenerne. Fra dette tidspunkt blev livet på Kreta mere og mere militaristisk, som det bl.a. kan ses af de mange våbenfund, som nu for første gang begynder at dukke op i de kongelige grave fra denne tid.

Den minoiske kulturs endeligt kom med ødelæggelsen af de fleste paladser og villaer omkring 1.500-1.400 f.v.t. og med ødelæggelsen af Knossos i 1375 f.v.t. Fra denne tid kan man af lertavler indgraveret med linear B skrift se, at mykenerne kontrollerede hele øen og at mange af de minoiske beboelser var forladte i lange perioder. Hvad den nøjagtige årsag er til den minoiske kulturs pludselige endeligt er der ingen, der ved med sikkerhed. Forskellige forskere har peget på invasioner udefra eller et enormt vulkanudbrud på Thera (Santorini) som mulige årsager.

Nedenfor kan du se en video fra 2008 om den minoiske civilisations undergang. Videoen er i tre dele, hver af ca. 15-20 minutters varighed. (Engelsk tale).

Postpalatiale periode (1400-1100 f.v.t.)

Med ødelæggelsen af Knossos skiftede magtens centrum til Mykene. De tidligere paladser ved Knossos og Festos forblev aktive og indflydelsesrige centre, med de havde ikke længere den samlede magt over øen. I løbet af den postpalatiale periode blomstrede samfundene i Kretas vestlige del op og der opstod en række betydningsfulde bebyggelser omkring Kasteli og Chania.

Den minoiske religion fra denne periode begyndte at vise tegn på indflydelse fra det græske fastland. Hellenske gudenavne, som f.eks. Zeus begyndte at dukke op på lertavler og keramiske arbejder udviklede nye former inspireret af fastlandet. Det er fra denne periode at man ser de hvælvede 'tholos' gravkamre (bikube-formede grave i mykensk stil) for første gang. Et meget velbevaret eksempel ligger ved Margarites ikke langt fra vores feriehus.

Seværdigheder fra perioden på Kreta i dag

Fem minoiske paladser er hidtil blevet fundet på Kreta:

Men der er mange, mange flere arkæologiske udgravninger fra den minoiske æra på Kreta.
Klik her for at få et overblik over mere end 30 af de minoiske steder på Kreta.

Tilbage til Kretas historie.