De første mennesker på Kreta

(6000 fvt-2600 fvt)

Indtil videre er der ikke gjort arkæologiske fund, der tyder på at der har boet mennesker på Kreta i den ældre stenalder (dvs. før ca. 6.500 f.v.t.). De ældste spor af menneskelig beboelse på Kreta stammer fra den såkaldte akeramiske yngre stenalder (6.100 f.v.t. – 5.700 f.v.t.).

Figurer fra yngre stenalder. 6.000-3.200 f.v.t. Heraklion Arkæologiske museum Nogle redskaber af træ og sten, lidt brændt korn, smykker og knogler fra husdyr blev fundet i de allernederste lag af udgravningerne ved Knossos. Ingen ved hvorfra disse mennesker kom til øen, men man har gættet på Lilleasien eller Kykladerne. Nylige fund (fra 2011) antyder dog at der kan have menneskelige besøgende på Kreta meget tidligere. (Se nedenfor).

Livet på Kreta i perioden

Siddende kvindelig lerfigur. Kato Chorio, Ierapetra. Kreta

De arkæologiske fund viser, at de første indbyggere på Kreta medbragte husdyr til øen, ligesom de også indførte landbrugsafgrøder og grøntsager. Der er derfor ikke tale om at de første mennesker på Kreta baserede deres tilværelse udelukkende på at jage og indsamle føde. Istedet havde de allerede fra starten en eller anden form for landbrug.

Der ud over ved man stort set intet om disse allerførste kretensere. Fra yngre stenalder (5.700 f.v.t. – 3.700 f.v.t.) er de arkæologiske fund stadig sparsomme og begrænsede til området omkring Knossos. Menneskene her byggede huse af brændte lersten og lerklinede vægge. Deres keramiske arbejder var oprindeligt simple og uden dekorationer. Senere blev de dekoreret med indridsede motiver som ofte blev fyldt ud med hvid- eller rødfarvet ler. Fra denne periode har man også de første ler- og stenfigurer.

Det arkæologiske museum i Herakleion har en af de ældste figurer – en kvindefigur, som måske har at gøre med tilbedelsen af en 'modergudinde'. En sådan kult var vidt udbredt i mange middelhavskulturer. Senere i løbet af den yngre stenalder er der tegn på handelsforbindelser mellem Kreta og Kykladerne, Egypten og Lilleasien, hvorfra man importerede kobber, tin, elfenben og guld.

Seværdigheder fra perioden på Kreta i dag

Det er svært at finde synlige spor fra denne tidlige del af Kretas historie i landskabet på Kreta i dag. På det arkæologiske museum i Heraklion kan du se nogle af de vigtigste fund fra 6.000 f.v.t. til den pre-Palatial (Minoiske) periode, herunder lerskulpturer, keramik og stenkrukker.

Eileithya grotten ca. 1 km syd for Amnissos. Opkaldt efter en mytologisk gudinde, beskytter af gravide kvinder. Hulen strækker sig over 64 meter. Der er også en gårdsplads udenfor, som sandsynligvis blev brugt til ceremonielle aktiviteter. De mange genstande fundet på stedet beviser grottens kontinuerlige brug som kultsted fra den neolitiske periode til den tidlige kristne æra. (Besøg skal aftales med vagten i Nirou Chani).

Magassa (ved landsbyen Vrisidi). En neolitisk bebyggelse på den østlige del af Kreta. Mange spor af neolitisk bosættelse er blevet fundet, såsom stenøkser, knive af obsidian, møllesten og bennåle. Omridset af et neolitisk hus med et ydre modtagelsesværelse og et stort indre opholds- og soverum kan ses.



Bevis for 130.000 år gammel sørejse fundet på Kreta.

Uddrag fra The Megalithic Portal. Lørdag, 8. Januar 2011.

Arkæologer har afdækket beviser for, at tidlige mennesker har navigeret over åbent hav tusinder af år tidligere end hidtil antaget. Ifølge den græske Kulturministerium, opdagede arkæologiske eksperter fra Grækenland og USA uslebne økser og andre redskaber, som menes at være mellem 130.000 og 700.000 år gamle, under en undersøgelse af nogle huler ved Plakias og Preveli.

Opdagelsen kaldes "de ældste tegn i verden på tidlig navigation." De redskaber, der er blevet opdaget, blev beskrevet som enkle håndværktøjer, lavet af sten. Arkæologerne fandt en lighed mellem disse værktøjer og dem, der forbindes med Homo heidelbergensis (også kaldet Heidelberg mennesket) og Homo erectus, tidlige forfædre for moderne mennesker, der levede i Afrika for 200.000 år siden.

"Indtil nu, havde vi ingen beviser for mennesker på Kreta fra ældre stenalder", fortalte senior arkæolog Maria Vlazaki til Associated Press med henvisning til at der ikke tidligere er fundet afgørende beviser for at mennesker har beboet Kreta før bondestenalderen. Kreta blev til en ø, da den brækkede af fra det græske fastland for omkring fem millioner år siden. Det faktum, at Kreta allerede var en ø i denne periode, betyder ifølge ministeriet, at værktøjerne er "de tidligste tegn i verden på søfart."

Før opdagelsen af ​​stenredskaberne, var det tidligste tegn på rejser over åbent hav i Grækenland dateret til at være 11.000 år gamle. "Fundene beviser ikke alene at sørejser var mulige i Middelhavet titusinder af år forud for, hvad der var kendt frem til i dag," sagde ministeriet i en rapport udgivet af AFP. "De ændrer også forestillingerne om disse tidlige menneskers kognitive evner."

Vlazaki påpegede, at det er uklart, hvor de mennesker, der skabte værktøjerne, kom fra, og om de slog sig ned på øen efter ankomsten. "De kan være kommet fra Afrika eller fra øst," sagde hun. "Fremtidige undersøgelser skal hjælpe."Arkæologerne, der gjorde opdagelsen, har allerede søgt om tilladelse til at foretage yderligere og mere grundige udgravninger i området. De græske myndigheder forventes at give deres godkendelse senere på året.

Tilbage til Kretas historie.