Den første byzantinske periode

(330-824)

Med romerrigets deling i en østlig og en vestlig del, blev Kreta en del af det øtromerske kejserrige. Det vedblev i over 1.000 år indtil øen blev erobret af maurere fra Andalusien, der for en kort overgang etablerede et emirat på Kreta.

Hoved af kejser Konstantin den Store (272-337) også Konstantin I eller Sankt Konstantin. Romersk kejser fra 306 til 337. Romersk kunst, 4. årh. e.v.t. (Creative Commons: Anthony Majanlahti, www.flikr.com)

I 330 byggede den romerske kejser Konstantin den store (Konstantin I) sin nye hovedstad ved Bosporusstrædet, hvor den græske by Byzantium lå og kaldte herefter byen Konstantinopel efter sig selv. Dermed anses han almindeligvis som grundlægger af det østromerske rige. I årene der fulgte begyndte romerriget nemlig at slå revner og blev flere gange delt i en vestlig og en østlig del. Da kejser Theodosius I døde i 395 blev riget delt for sidste gang og Kreta fulgte med som en del af det østromerske rige. (Der først fra 1500-tallet blev kaldt det byzantinske rige).

Det var også på kejser Konstantins tid at kristendommen blev den dominerende religion i romerriget og Konstantin æres stadig som helgen i den Græsk-ortodokse kirke.

Kreta var en del af det byzantinske rige i to perioder. Først fra ca. 330 til 824, hvor Kreta blev erobret af maurere og i en kort periode var et muslims emirat. Anden gang fra 961 da Byzans generobrede øen. Den byzantinske epoke på Kreta ophørte i 1204, da bystaten Venedig overtog magten som en konsekvens af Konstantinopels fald efter det fjerde korstog.

Livet på Kreta i perioden

text

Seværdigheder fra perioden på Kreta i dag

text

Tilbage til Kretas historie.