Kretas geografi. Floder og søer

Floderne på Kreta

Floderne på Kreta udspringer i de høje bjergområder på øens midte og har deres udmundinger enten mod nord i det kretensiske hav eller mod syd i det libyske hav. Undervejs har mange af floderne igennem årtusinder skåret de kløfter i landskabet, som Kreta er så kendt for. Eller de flyder langsommere gennem dale og sletter, hvor de aflejrer frugtbart slam. Ved udmundingerne danner de mange steder deltaer, der er vigtige levesteder for nogle af Kretas sjældne planter og dyrearter.

Kun få af Kretas floder er vandfyldte året rundt. De fleste tørrer helt eller delvist ud i de varme sommermåneder. Til gengæld kan de fyldes meget hurtigt under vinterens voldsomme regnskyl. Der kan opstå pludselige, lokale oversvømmelser og et udtørret flodleje kan fyldes med en rivende strøm af vand på under en halv time. Et livsfarligt fænomen, kaldet en 'flash flood', der opstår når store mængder nedbør falder på jord med ringe absorberingsevne.

Den længste af Kretas floder er Anapodaris i det centrale og sydlige Heraklion præfekturat. Hvert år afleverer den omkring 40 millioner kubikmeter vand i det libyske hav. Dens navn har at gøre med 'noget, der går modsat' og kommer af et synsbedrag. Ved udmundingen ser det ud som om floden flyder opad og væk fra havet.

En anden vigtig flod på Kreta er Geropotamos floden (Geropotamos, Messara), der krydser Messara sletten syd for Psiloritis og udmunder i det libyske hav. Ved udmundinger en er en strand, hvor den truede Karetteskildpadde lægger æg. Og langs flodløbet er der vådområder, der er vigtige biotoper. Geropotamosfloden gav vand til den minoiske bosættelse ved Festos. Allerede i oldtiden blev dens vandressourcer voldsomt udnyttet. Nogle forskere mener at det er sket i så voldsom grad at grundvandsspejlet i området er faldet. Og at det har medvirket til den ellers uforklarlige pludselige affolkning af Festos, som man har konstateret.

Floderne var naturligvis vigtige for de gamle kretensere og mange myter om overnaturlige væsener blev forbundet med dem. Karteros floden, der udspringer i Psiloritis og løber ud ikke langt fra Knossos hed tidligere Amnisos. Der levede ifølge myterne nogle vandnymfer, som derfor hed amnisiaderne. De var en del af gudinden Artemis' følge. (Gudinden for jagt og vilde dyr samt beskytter af unge, ugifte piger).

Geropotamos (Rethymnon)

Der findes endnu en flod med navnet Geropotamos, som i øvrigt betyder 'den hellige flod'. Det er Geropotamos floden ved Rethymnon, der ligger nogle få kilometer vest for vores feriehus. Den har tidligere heddet Mylopotamos eller Milopotamos - og helt tilbage i antikken hed den Oaxis. Den udspringer i Psiloritis, krydser landsbyerne Zoniana og Diskouri, løber forbi ved Garazo, Mourtzana og Perama inden den udmunder ved en strand mellem Panormos og Skaleta.

Også denne flod optræder i den græske mytologi. Legenden fortæller, at da gudinden Rhea skulle føde Zeus greb hun fat i jorden i smerte under fødselsveerne. Det fik ti troldmænd til at springe op af jorden, kaldet de idæiske daktyler. Idæiske fordi de kom fra Ida bjerget (Psiloritis) og daktyler af det græske ord for finger (daktylos). Der hvor floden begynder dannes den af et tilløb af fem mindre vandløb oppe fra bjergene. Ser man det højt oppe fra ligner det en kæmpe udspilet hånd. (Med lidt god vilje). En sådan håndstilling er i øvrigt en græsk gestus, der udtrykker hån eller foragt. Det hedder på den kretensiske dialekt 'poulos' - og stedet hvor floden dannes hedder derfor Poulou.

Geropotamos floden er et lille men vigtigt vådområde og en del af det europæiske naturbeskyttelsesprogram, 'Natura 2000'. På begge sider af flodens udmunding i havet er der undersøiske grotter, der er hjemsted for middelhavsmunkesæler. En af verdens mest truede dyrearter. Og ved strandene her har den ligeledes truede Karetteskildpadde et af sine største æglægningsområder i Middelhavet.

På de stejle klipper langs dele af floden kan man finde den endemiske plante Diktamus (Origanum dictamus) og floden er hjemsted for den endemiske kretensiske vandfrø (Rana cretensis). Floden er også hjemsted for sjældne fugle som f.eks. Aftenfalk (falcon vespertinus) og Dværgørn (Aquila pennata).

Søer og vandreservoirs på Kreta

På Kreta findes der kun en naturlig ferskvandssø. Det er Kournas søen, der ligger syd for Georgioupolis ca. 60 kilometer vest for vores feriehus. Der ud over er der en række inddæmmede, kunstige søer, der efterhånden er blevet vigtige levesteder for en række sjældne dyre- og plantearter.

Kournas søen har en diameter på ca. 3,5 kilometer. Den ligger flot omkranset af høje bjerge. Søen hed tidligere Korisia efter en nærliggende by, Korion. Kournas kommer sandsynligvis fra tyrkisk og betyder... sø.

Tidligere var den kendt for at man kunne fange ål i søen. I dag kan man leje en pedalbåd og sejle rundt på den krystalklare vand istedet. Ved Kournas lever skildpadder og flere forskellige vadefugle. De sydvestlige områder langs søen er naturreservat.

Foruden Kournas er der en række søer og damme, som er blevet anlagt for at skaffe vand til det omliggende landbrug. De tjener nu også som vigtige vådområder hvor trækfugle, padder og andre dyr og planter lever.

Bramiana søen ved Iapetra på Kretas sydkyst er således blevet Kretas største vådområde da den ligger på trækfuglenes rute. Votomos søen ved landsbyen Zaros er blevet et yndet udflugtsmål, hvor man på nærliggende restauranter kan få ørreder, der er hentet i søen. Og Agia søen ved Chania er blevet det sted på Kreta, hvor den største variation af vandplanter findes.

Tilbage til Kretas geografi.

Kreta