Kretas geografi. Dale og sletter

Ind imellem Kretas mange bjerge findes frodige dale og smukke højsletter. Den største af disse er Messara sletten syd for Psiloritis bjergene. Mod vest i de Hvide Bjerge findes Omalos sletten og mod øst Lassithi sletten, der med sin beliggenhed 800 meter over havet er det højest beliggende sted i Middelhavsområdet, hvor der bor mennesker året rundt. Nida sletten er den højest beliggende slette på Kreta. (1360 meter over havet). Den ligger for foden af Timios Stavros. Kretas højeste punkt.

Messara sletten

Mesara sletten strækker sig ca. 50 kilometer i øst-vestlig retning og 7 kilometer i nord-sydlig retning og er dermed den største slette på Kreta. Den frodige slette er dannet ved nedvaskning af ler fra Psiloritis bjergene, som ligger langs dalens nordlige side.
Mod syd afgrænses dalsænkningen af Asterousiabjergene, der er et tørt og vildt bjergområde med dramatiske klippekyster ned mod det Libyske hav.
Dalen har takket være sin frugtbare jord været et vigtigt landsbrugsområde siden antikken. To af de mest betydningsfulde arkæologiske steder på Kreta; Festos og Gortyn, ligger her. Også i dag er dalen et vigtigt landsbrugsområde.

Mesara

Omalos sletten

Omalos sletten ligger omgivet af Lefka Ori, (de Hvide Bjerge), i en højde af ca. 1.100 meter over havet. Sletten ligger 38 kilometer syd for Chania. Fra Xyloskalo ved slettens sydøstlige hjørne kan man starte turen gennem den berømte Samaria kløft.
Omalos sletten anvendes mest til græsning, men har tidligere været opdyrket. Man kan stadig se nogle af de gamle stenhuse, som hyrderne boede i, når de opholdt sig på sletten med deres dyr.
Omalos Det 2.080 meter høje Gigolos bjerg, hvor man i antikken mente at Zeus' trone befandt sig, rejser sig over sletten. På to en halv time kan man gå op til toppen. Undervejs passerer man Demonospilio, 'djævlegrotten', og Linoseli, en kilde, hvor der i gammel tid var et orakel. Det er en af de smukkeste bjergture i de hvide bjerge.
Omalos er også kendt for den kretensiske oprører fra tiden under Osmanerne, Hadzimihalis Yiannaris (1851-1916), der er begravet her.

Læs omLæs også om den smukke Amari dal lige syd for vores feriehus.

Lassithi sletten

Lasithi sletten (Oropedio Lasithiou) ligger ca. 70 kilometer øst for Heraklion i en højde af omkring 850 meter over havet. Den frugtbare slette har været beboet siden 6.000 f.v.t. og den berømte Diktaion Andron grotte, der ligger ved landsbyen Psychros, siges at være der, hvor Zeus blev født.
Lasithi I 1293 under venetianernes regering på Kreta blev indbyggerne tvangsforflyttede fra Lasithi og deres landsbyer ødelagt på grund af deres oprør mod herskerne. Senere i 1546 blev sletten genbosat med flygtninge fra Peloponnes. På den tid etableredes en række overrislingskanaler, der stadig anvendes i dag.
Lasithi er berømt for sine vindmøller, der blev brugt til at pumpe vand til overrisling. I 1950'erne var der omkring 4.000 vindmøller i dalen. I dag bruges dieselpumper og elektriske pumper og kun nogle få af de berømte vindmøller er blevet restaureret.
Lasithi er stadig et vigtigt landsbrugsområde på Kreta. Bl.a. får man nogle glimrende kartofler herfra.

Nida højsletten

Nida sletten er med 1.360 meter over havet den højest beliggende slette på Kreta. Om vinteren kan den være afskåret fra omverdenen på grund af sne og der er ingen permanente beboelser heroppe. Sletten ligger på den østlige side af Psiloritisbjergenes højeste bjergmassiver.
Nida Tidligere blev slettens frugtbare jord brugt til at dyrke korn, men i dag bruges den kun til græsning af får. Flere steder kan man se såkaldte 'Mitata'. Stenhytter, som hyrderne brugte som midlertidige boliger.
Fra sletten kan man gå op til Ideaion Andron grotten, hvor Zeus voksede op, eller videre op til toppen af Psiloritis, Timios Stavros. I modsat retning ned ad bjergene når man Europas største egeskov, Rouvas.

Læs omLæs mere om naturparken Psiloritis og bjergenes betydning i den græske mytologi.

Mitatos

Tilbage til Kretas geografi.