Kretas geografi

'Kreta er en vidunderlig og dramatisk ø. Et miniature kontinent med stejle bjerge, hundreder af kløfter, sjældne planter, uddøde dyrearter, tabte civilisationer og det karakteristiske landbrugsland med olivenlunde, vingårde og geder.'

Moody & Rackham: The making of the Cretan landscape.

For 10 millioner år siden åbnede der sig et hav mellem det eurasiske og det afrikanske kontinent, da de to store kontinentalplader gled fra hinanden.

Sammen med det meste af det, der i dag er Grækenland, blev Kreta oversvømmet af hav.

Senere, for mellem 1 og 3 millioner år siden, bevægede de to kontinenter sig igen mod hinanden og pressede grunden op mellem sig.

Derved skabtes en lang, delvist undersøisk bjergkæde, hvor Kreta udgør den sydligste del.

Det er disse skiftevise opstigninger og fald som har skabt Kretas bjerge, kløfter og dale og sammen med årtusinders erosion og jordskælv har givet øen dens nuværende udseende.

Bjerge & Kløfter

Kreta domineres af sine spektakulære bjerge. Mere end 50% af Kreta udgøres af bjerge og selv relativt små afstande kan tage timer at gennemrejse, fordi bjergene hindrer direkte transportveje.

Der er fire bjergmassiver på øen: 'Lefka Ori' eller 'De Hvide Bjerge' i vest, Psiloritis i det centrale Kreta og Dikti og Thripti bjerge mod øst.

Psiloritis bjerget, som man kan se fra Villa Talea er med sine 2.456 meter over havet, det højeste bjerg på Kreta.

Det højeste punkt i De Hvide Bjerge er 2.452 m.o.h. og Dikti og Thripti bjergene når op til hhv. 2.148 meter og 1.476 meter. Mellem de højeste bjergområder er der lavere bjerge, højsletter og dalsænkninger.
 
I bjergområderne er der mere end 3.000 grotter, af hvilke mange endnu ikke er udforskede. Andre, som f.eks. Melidhóni Grotten i nærheden af Villa Talea har været kendt og anvendt til religiøse eller kultiske formål igennem tusinder af år.

Der er en række højsletter på Kreta og der er mere end hundrede bjergkløfter (såkaldte 'farangas'). Her imellem også  Samaria Kløften, der med sine  18 km er den længste kløft i Europa.

Men nogle af de mindre kløfter er ikke mindre spektakulære.

Man kan opleve en fantastisk flot tur, hvis man fra vores feriehus kører mod sydkysten og Preveli klostret gennem Kourtaliótiko kløften.

Kretas kyster og vådområder

Kretas forrevne kystlinie målet 1..046 km og har adskillige bugter, vige, halvøer og holme. Mod nord møder kysten Det Kretenske Hav, mod syd Det Libyske Hav. Kretas østkyst vender ud mod Karpathoshavet og vestkysten mod Mirtoonhavet.

Kystzonen er mellem 1 og 5 km bred og er for det meste domineret af sandstrande mellem områder med lave klipper. Men der er også adskillige vådområder, hvor floder og vandløb strømmer fra bjergene ud i havet. Et af de væsentligste vådområder ligger hvor Geropótamos floden har sit udløb kun nogle få kilometer vest for vores feriebolig.

Vådområder er vigtige biotoper med deres meget høje koncentration af forskellige dyre- og plantearter. De er også vigtige rastepladser for trækfugle. I løbet af de sidste 30 år har det mere intensive landbrug og den stigende turisme imidlertid ført til øget vandforbrug på Kreta. Det har betydet, at 60 % af Kretas vådområder er gået til grunde. Man forsøger nu at genskabe nogle af områderne.

Hvis du er interesseret i at vide mere om Kretas vådområder har det Naturhistoriske Museum på Kreta og Kretas Universitet udgivet en glimrende vejledning og beskrivelse: 'Ecotouristic Guide of the Main Wetlands of Crete' som du kan downloade som pdf-fil her.