Kretas geografi. Småøer og kystområder

Kretas kyster og vådområder

Kretas forrevne kystlinie målet 1..046 km og har adskillige bugter, vige, halvøer og holme. Mod nord møder kysten Det Kretensiske Hav, mod syd Det Libyske Hav. Kretas østkyst vender ud mod Karpathoshavet og vestkysten mod Mirtoonhavet. Kystzonen er mellem 1 og 5 km bred og er for det meste domineret af sandstrande mellem områder med lave klipper.

Men der er også adskillige vådområder, hvor floder og vandløb strømmer fra bjergene ud i havet. Et af de væsentligste vådområder ligger hvor Geropótamos floden har sit udløb kun nogle få kilometer vest for vores feriebolig.

Vådområder er vigtige biotoper med deres meget høje koncentration af forskellige dyre- og plantearter. De er også vigtige rastepladser for trækfugle. I løbet af de sidste 30 år har det mere intensive landbrug og den stigende turisme imidlertid ført til øget vandforbrug på Kreta. Det har betydet, at 60 % af Kretas vådområder er gået til grunde. Man forsøger nu at genskabe nogle af områderne.

Hvis du er interesseret i at vide mere om Kretas vådområder har det Naturhistoriske Museum på Kreta og Kretas Universitet udgivet en glimrende vejledning og beskrivelse: 'Ecotouristic Guide of the Main Wetlands of Crete' som du kan downloade som pdf-fil her.

Småøer omkring Kreta

Rundt omkring Kreta ligger der ca. 80 forskellige holme og småøer. Mange af dem ubeboede og mange af dem meget små. Nogle af dem har tidligere været beboede og har arkæologisk og historisk interesse. Andre er i dag vigtige naturreservater. Flere af dem optræder i den græske mytologi. Nedenfor beskrives nogle få af øerne.

Chrissi
Øen Chrissi (eller Chrysi, hvilket betyder 'gylden') kaldes også sommetider Gaidouronisi (Æsel øen). Den ligger i det Libyske hav ca. 8 sømil syd for Iapetra på Kretas sydkyst.
Dia Idag er øen ubeboet, men der ligger et kapel fra det 13. århundrede på øens vestlige side, viet til Sankt Nikolaus. Der er også ruiner fra minoisk og romersk tid.
Øen er beskyttet, fordi den er et særligt naturskønt område. På øen findes Europas største naturlige skov af Libanon-Ceder (Cedrus libani) med op til 10 meter høje, over 200 år gamle træer.
Fra april til oktober går der både til Chrissi, der er populær på grund af sine smukke strande og krystalklart vand.

Dia
Dia ligger 7 sømil nord for Heraklion. Ser man øen herfra, ligner den et stort firben. Legenden vil vide at et kæmpe firben engang prøvede at ødelægge Kreta indtil Zeus forvandlede den til sten.
Dia I 1976 fandt den franske havforsker Jacques Cousteau spor af en gammel havn ved øen. Senere udforskninger har fundet spor af havneanlæg fra byzantinsk tid og det antages at Nikeforos Fokas har brugt øen som holdepunkt, da han i 961 eroberede øen tilbage fra saracenerne, der havde erobret Kreta i 824.
Idag er øen ubeboet og en del af det europæiske naturbeskyttelsesprogram Natura 2000. På øen findes sjældne planter og endemiske dyrearter som f.eks. det kretensiske murfirben (Podarcis cretensis).
I 1958 udsatte man nogle kretensiske vildgeder (Kri-Kri) på øen i et forsøg på at redde den truede dyreart. De gjorde imidlertid stor skade på øens ligeledes truede endemiske flora. Især Carlina diae - en tidselart, der kun findes på Dia. Dyrene blev fjernet, men efter en regerationsfase for floraen er det hensigten igen at udsætte geder på øen.
Fra Heraklion er der i sæsonen bade- og dykkerudflugter til farvandet omkring Dia med landgang ved en lille taverna på øen.

Dionysaderne
Dionysaderne er en gruppe på 4 ubeboede øer ud for Sitia på Kretas østlige nordkyst. De var beboede i oldtiden og i den tidligste kristne tid, hvilket arkæologiske fund dokumenterer. Idag er den eneste bygning på øerne den lille Agios Antonios kirke. I oldtiden tilbad man guden Dionysos på øerne, deraf deres navn.
I dag er øerne et beskyttet naturområde. De er et vigtigt yngleområde for blandt andet Kuhls Skråpe (Calonectris diomedea borealis) og Eleonorafalken (Falco eleonorae).

Gavdos
Europas sydligste punkt, Kap Trypiti, ligger på den lille ø Gavdos, der ligger 26 sømil eller ca. 48 kilometer syd for Chora Sfakion på Kretas sydkyst. Det skulle angiveligt være her at nymfen Kalypso fra Homers' Odyssé boede.
Cape Trypiti I hvert fald har øen været beboet siden stenalderen. Især under romerne blev øens naturresourcer udnyttet. Det startede erosioner og gradvis ødelæggelse af levemulighederne, hvilket fortsatte gennem de følgende århundreder. På sit højeste omkring år 900 boede der 8.000 mennesker på Gavdos. Et tal der var faldet til ca. 500 i 1880'erne. I 1950'erne og 60'erne flyttede folk til byerne på Kreta og i dag er der kun omkring 50 fastboende på øen. Om sommeren vokser antallet dog til omkring 3.500 personer, når øen besøges af camperende turister.
Et besøg på Gavdos er først og fremmest en attraktion på grund af øens vilde natur og isolerede fred og ro. I turistsæsonen er der to færgeruter til Gavdos fra henholdsvis Chora Sfakia (tirsdag, torsdag, lørdag og søndag. 1 time, 15 minutter) og Paleochora (mandag og onsdag, tre en halv time).

Gramvoussa
Gramvousa (Grambousa, Grampousa eller Krampouza) er egentlig to små ubeboede øer ved Kretas nordvestlige kyst. Imeri og Agria Gramvousa. På Imeri Gramvousa er der rester af et venetiansk fort samt bygninger, der blev brugt da øen var tilflugtssted for oprørere under den græske frihedskrig i 1820'erne.
Gramvousa var sammen med Souda og Spinalonga fortsat på venetianske hænder efter at Kreta blev overgivet til Osmanerne i 1669. Gramvousa blev først overgivet i 1691 af en korrupt napolitansk kaptajn.
Senere blev Gramvousa tilflugtssted for kretensiske oprørere, der kæmpede mod Osmanernes herredømme på Kreta. I 1825 blev øen base for en gruppe på 3-400 oprørere. Tyrkerne belejrede øen i over to år, men kunne ikke indtage den. For at overleve bedrev oprørerne pirateri til stor gene for den tyrkiske og egyptiske handel i denne del af Middelhavet. I 1828 kom øen under britisk kontrol på foranledning af guvernør Ioannis Kapodistrias fra den nye græske stat inde på fastlandet og piraternes skibe blev ødelagt.
Gramvousa I dag er området et populært udflugtsmål. Der kan sejles til øen og den nærliggende Balos lagune, hvor der er fine strande fra Kissamos.

Paximadia
Paximadia er to små ubeboede øer i Mesara bugten ca 12 kilometer syd for Agia Galini på Kretas sydkyst. De lokale kalder dem også Elafantaki, fordi de ligner en lille liggende elefant. Men navnet Paximadia betyder 'tvebakker', fordi øerne også ligner de kretensiske tvebakker eller tørrede brød.
Ifølge kretensisk mytologi fødte gudinden Leto, Apollon (lysets og sangens gud) og Artemis (jagtens, skovens og dyrenes gudinde) på disse øer. Derfor blev øerne også kaldt Letoai.
Om sommeren kan man blive sejlet til øerne fra Agian Galini eller Kokkinos Pyrgos. Der er en enkelt strand på sydsiden af den østligste ø.

Souda og Leon
Souda er en lille ø, der ligger i Soudabugten øst for Chania. Ved siden af den ligger en mindre ø kaldet Leon. De to øer hed i oldtiden Leukai.
Dia Fordi Souda ligger strategisk i den naturhavn, som Soudabugten udgør, byggede venetianerne en befæstning på øen mellem 1570 og 1573. Da Kreta faldt til Osmanerne i 1669 lykkedes det venetianerne at forblive på Souda (og to andre øer, Gramvousa og Spinalonga) helt frem til 1715. Også senere har der været militær på øen, da den ligger lige overfor NATO flådestationen ved Souda bugten. Øen dannede baggrund for nogle af scenerne i James Bond filmen "For Your Eyes Only" fra 1981.
Oldtidens navn Leukai kommer fra en myte om en musikalsk konkurrence mellem muser og sirener. Muserne tabte konkurrencen og i arrigskab herover plukkede de fjerene af de bevingede sirener. Sirenerne blegnede (blev hvide), faldt i havet ved et sted kaldet Aptera (vingeløs) og dannede øerne Leukai (hvide).
Souda er åbenn for besøgende i juli og august. Fra havnebyen af samme navn er der bådture til øen, men den kan kun besøges på guidede ture.

Spinalonga
Spinalonga Spinalonga forveksles sommetider med den nærliggende halvø af samme navn. Øens officielle navn er Kalydon. Det er egentlig en kunstig ø, for under venetianernes herredømme på Kreta gravede man i 1526 øen fri af halvøen Kolokitha og skabte en fæstning på stedet.
De venetianske befæstninger på øen er skabt af ingeniøren Genese Bressani i 1578-1579. De var et af datidens vigtigste fæstningsværker i Middelhavsområdet.
Da venetianerne tabte Kreta til Osmanerne i 1669 forblev de på Spinalonga til 1715, hvor også denne sidste rest af Venedigs herredømme over Middelhavet blev opgivet. Senere, da kretensernes oprør mod osmanerne var på sit højeste blev øen til gengæld tilflugtssted for mange osmaniske familier, der måtte flygte fra Kreta og oprørerne.
Fra 1903 til 1957 var øen spedalskhedskoloni. En af de sidste af slagsen i Europa. Selvom det lyder barskt var det et fremskridt. På Spinalonga fik de spedalske lægehjælp, mad og sociale ydelser. Før måtte de bo i huler væk fra det øvrige samfund og uden hjælp.
I dag kan Spinalonga besøges fra Elounda og Agios Nikolaos, hvor der er daglige turistbåde til øen.

Tilbage til Kretas geografi.