Kretas flora. Træer og buske

Det træ, man ser mest på Kreta er naturligvis oliventræet. Der er angiveligt 60 oliventræer for hver person, der bor på Kreta. Det giver omkring 40 millioner træer, så det kan man næppe undgå at stifte bekendtskab med. Andre træer er derimod sjældne. Nogle af dem er endemiske. Dvs. de findes kun på Kreta. Ser man bort fra de dyrkede områder, finder man på Kreta blandt andet pinje, cypres, johannesbrød, eg, tjørn, daddelpalme, enebær og platantræer.

Den største europæiske egeskov findes ved Psiloritisbjergene lige syd for vores feriehus og ved landsbyen Tris Ekklisies syd for Heraklion findes Europas største bevoksning med vilde johannesbrød-træer.
Nedenfor finder du beskrivelser af nogle af Kretas træer og buske.

Kermes-Eg (Quercus coccifera)

Quercus coccifera

Kermes-Eg (Quercus coccifera) findes i områder med maki. Det er et stedsegrønt træ eller en busk. På Kreta kan træet nå en højde på op til 12 meter. Bladene har grøn overside og grålig underside. De er tykke og med torne på kanten. Som andre egetræer får Kermes egen agern, der bl.a. spises af geder. Træets rodnet kan sommetider blive inficeret af et insekt (Kermes vermilio), der tidligere blev knust og brugt til et rødt farvestof kaldet kermes eller karmin.
Læs mere om Kermes-Eg (Quercus coccifera)



Mastikstræ ((Pistacia lentiscus)

Pistacia lentiscus

Masiktræet vokser i nærheden af kysterne på tør, stenet jord. Det er en stedsegrønbusk eller et lille træ på op til 2-3 meter. Mastiktræet er i familie med Pistacietræet, hvilket det latinske navn også indikerer. Frøene kan spises men det er ikke de pistacienødder, vi kender. De kommer fra en anden art; Pistacia vera. Istedet kan man af træets harpiks udvinde 'mastik' - et materiale, der bl.a. bruges til at fremstille fernis. Men det kan også bruges i slik, brød, kager og drikkevarer. I Grækenland kaldes mastik ofte 'Chios' tårer' fordi mastik især blev fremstillet på øen Chios og ligner små stivnede dråber.
Læs mere om Mastikstræ ((Pistacia lentiscus)



Kreta-løn (Acer sempervirens)

Acer sempervirens

Selvom træet hedder Kreta løn findes det flere steder i Grækenland, Sydøsteuropa og Lilleasien. Det er et delvist løvfældende træ på op til 10 meter, der gror i skovene i Kretas bjerge mellem 800 og 1500 meter over havet. Kreta løn er et af de mest tørke- og varmetålende af denne type træer, der findes.



Johannesbrød (Ceratonia siliqua)

Ceratonia siliqua

Johannesbrødtræet er et stedsegrønt træ på op til ca. 10 meter. Det vokser i Lilleasien, Den Arabiske Halvø, Somalia og Middelhavsregionen. I egnen omkring Villa Talea er der mange Johannesbrødtræer, der har været en traditionel høstafgrøde i århundreder. De karakteristiske bælgfrugter kan spises og anvendes som dyrefoder. Johannesbrødkernemel anvendes som stabilisator i marmelade og forskellige industrielle fødevarer. Frøene er meget ensartede i vægt og blev derfor tidligere brugt som grundlag for måleenheden karat.
Læs mere om Johannesbrød (Ceratonia siliqua)



Kretensisk daddelpalme (Phoenix theophrasti)

Phoenix theophrasti

Den kretensiske daddelpalme er en af kun to palmearter, der er naturligt hjemmehørende (endemiske) i Europa. (Den anden er den europæiske viftepalme - Chamaerops humilis). Europas eneste oprindelige palmeskov ligger ved Vai ved kysten i det østlige Kreta. En anden palmeskov ligger syd for Villa Talea ved Preveli stranden. Den kretensiske daddelpalme bliver op til 15 meter med en stammediameter på op til 35 centimeter. Den får en tæt krone af lange, strittende blade, som får en sølvblå-grøn farve, når de er udvoksede. De finnede blade kan blive helt op til fire meter lange.



Kretensisk zelkova (Zelkova abelicea)

Zelkova abelicea

Dette 3 til 5 meter høje træ findes kun på Kreta, hvor det er fundet 17 forskellige steder i bjergene. I alt regner man med at der findes 50-100 udvoksede træer i disse grupper. Det er derfor registreret som en truet art af International Union for Conservation of Nature (IUCN). Kretensisk zelkova vokser på klipper, kalkholdig jord og på stenede bjergskråninger. Det findes i skov, krat og hede spredt mellem andre træarter. Bl.a. i Rouvas skovene på Psiloriis' skråninger syd for Villa Talea. Zelkova har en stærkt forgrenet, tæt krone. Bladene er små og grønne med savtakkede kanter og træet får små, duftende blomster.



Enebær (Juniperus macrocarpa)

Juniperus macrocarpa

Juniperus macrocarpa er en særlig art af enebær, der vokser i Middelhavsområdet. Det stedsegrønne nåletræ danner ofte kratagtige bevoksninger i sandklitter langs kysten. I sjældne tilfælde kan den udvikle sig til et lille træ. Det er en pionerplante, der kan gro i nærigsfattig jord og hvor havgus ville slå andre planter ihjel. Enebær har længe været anvendt i madlavning og folkemedicin.



Fønikisk enebær (Juniperus phoenicea)

Juniperus phoenicea

Denne enebær er en stor busk eller et lille træ på op til 12 meter. Findes i hele Middelhavsregionen fra Marokko til Tyrkiet. Denne enebær vokser som regel i kystnære områder i lav højde, men kan klare sig i helt op til 2.400 meter over havet. Af friske skud eller bær udvindes en stærk æterisk olie, som kan fortyndes og anvendes som naturlægemiddel mod uren hud. (Sabin wood oil).



Kretensisk plantantræ (Platanus orientalis var. Cretica)

Platanus orientalis

Den kretensiske platan er en underart af den orientalske platan. Men hvor alle andre platantræer er løvfældende er den kretensiske platan stedsegrøn. Den stedsegrønne platan findes kun på Kreta og der findes kun ca. 50 træer spredt rundt omkring på øen. Træet kan blive meget stort og bruges ofte som skyggetræ på små torve og pladser i landsbyerne. Det mest berømte kretensiske platantræ findes ved de arkæologiske udgravninger ved Gortyn. Det siges at det var under dette træ at Zeus og Europa elskede og at det er derfor, at træet har beholdt sine blade lige siden.



Timian (Thymus capitatus)

Thymus capitatus

Timian er en stedsegrøn busk, der findes mange steder på Kreta. Busken vokser i fuld sol på tør eller let fugtig jord. Fra juni til august blomstrer den med fine lilla blomster. Den kretensiske timian er en vigtig nytteplante, for det er fra dens nektar, at Kretas bier henter den timian honning, der siden antikken har været regnet for noget af verdens bedste.



Jordbærtræ (Arbutus unedo)

Arbutus unedo

Jordbærtræet (Arbutus unedo) er et stedsegrønt træ, som stammer fra middelhavsdområdet men findes helt op til det sydlige Irland. På Kreta vokser det i lysninger og skovbryn og f.eks. i de egeskove, som findes på Psiloritis skråninger. Træet får hvide, klokkeformede blomster i oktober-november og frugterne, som dannes fra forrige års blomstring modner oktober-november. De runde bær skifter farve efterhånden som de modnes. Fra grøn over gul til rød. De fuldmodne bær ligner små jordbær. De kan spises, men smager ikke sødt som jordbær. Frugten bruges som aromatisk tilsætning til Raki eller Tsikoudia.
Læs mere om Almindeligt Jordbærtræ (Arbutus unedo)



Spansk Gyvel (Spartium junceum ginesta)

Spartium junceum ginesta

Langs vejene på Kreta og flere andre steder, hvor der er sol og tør, sandet jord, kan man finde denne smukke løvfældende busk. Den spanske gyvel findes over hele Middelhavsområdet, Nordafrika og det sydvestlige Asien. Den bliver typisk 2 til 4 meter høj med mange lige grene, hvorpå der sidder ganske få blade. I det sene forår fyldes busken af duftende gule blomster. Frøstandene åbner sig senere på sommeren med små smæld og kaster frøene væk fra moderplanten. Den bøjelige grene kan anvendes til kurvefletning.



Læge-Styraks (Styrax officinalis)

Styrax officinalis

Læge-styrax findes i det sydlige Europa og mellemøsten. Det er en 5-7 meter høj løvfældende busk, der vokser i sol eller halvskygge. Den har mørkegrønne, elipseformede blade på de tynde, rødlige grene. Den får hvide blomster, der dufter af honning. Senere udvikler den runde, hvide eller gullige frugter. Fra barken har man siden antikkens tid udvundet 'styraks'. En balsam, som bruges til parfume, røgelse og i medicin. Ifølge den romerske historiker Plinius kunne det også bruges til at skræmmer slanger væk.