Kretas flora

Antikkens gamle skove

Psiloritis bjergkæden, som kan ses fra Villa Talea, kaldes også for Ida Bjergene. Det navn kommer af det oldgræske 'idha' som betyder skov.

Og i antikken var Kreta da bestemt også en 'skovklædt ø' som Homer kaldte den i Odysseen. Skovene dækkede stort set hele øens overflade.

Århundreders græsning, opdyrkning og bebyggelser har imidlertid kraftigt reduceret de skovklædte områder. I dag er der kun begrænsede områder med Pinje, Cypres og Eg tilbage.

Det område, nærmest Villa Talea, hvor antikkens gamle skove stadig kan ses, ligger på Psiloritis bjergenes sydlige skråninger nær Vorizia og Kamares. Andre skove kan findes i De Hvide Bjerge i Kretas vestlige del - især ved Samaria kløften - og de sydlige skråninger af Dikti Bjergkæden ved Selakano.

Det dyrkede land

I dag er Kretas landskab præges af landbruget. Den intensive dyrkning af jorden frembringer appelsiner, citroner, oliven, bananer, druer, mandler, figner, forskellige grøntsager med mere. Faktisk er Kreta den eneste af de græske øer, hvor landbruget stadig spiller en væsentlig økonomisk rolle - ved siden af eller endda før turismen.

37% af øens samlede overflade - cirka 3.6 km2 - bruges til dyrkning. Heraf dækker olivenlunde næsten de to tredjedele. 10% udgøres af vingårde, på 3% dyrkes grøntsager og frugt, 3% forskellige citrusfrugter og de resterende 20% anvendes til dyrning af forskellige andre frugter, korn m.v.

Dyrehold er også en væsentlig indkomst. Geder og får kan man finde overalt på Kreta, hvor ca. halvdelen af jorden er udlagt til græsning.

Desværre er fårene - og endnu mere gederne - meget hårde ved bevoksningen. Mange steder er kun de mest hårdføre planter tilbage, som kan modstå græsningen.

Men mellem disse finder man lavendel, rosmarin, salvie og timian i store mængder, som afgiver en stærk, krydret duft, når man bevæger sig gennem landskabet.

Kreta har som mange middelhavsområder fået ry for at være et temmelig ødelagt landskab på grund af overgræsningen. Men det er ifølge botanikere et lidt for forsimplet standpunkt.
Ganske vist er vegetationen præget af mere end 5.000 års menneskelig aktivitet. Men hvis man bevæger sig blot en smule udenfor den slagne vej, støder man på både maki, skovdækkende områder og savanne. Det har ledt blandt andre botanikerne Rackham og Moody* til den konklusion at vore dages vegetation måske ikke er helt så forskellig fra den, de gamle minoere oplevede, som man måske skulle tro.

* Rackham, Oliver and Jennifer Moody: 'The making of the Cretan Landscape'. Manchester University Press. Manchester, 1997.

Forårets blomster

Under alle omstændigheder anses Kretas flora for meget betydningsfuld. Endda på en global skala. Og vil man for alvor opleve det, skal man besøge øen om foråret. På dette tidspunkt er vinterregnen ophørt, det barske, klippefyldte landskab er mildnet af grønne vækster, blomster lyser op overalt, floder og bække er fulde af vand og luften fuld af fuglesang.

I april og maj dækker tusindvis af vilde blomster Kretas jord. Tusindfryd og kamille blomstrer overalt sammen med gladiolus, vild tulipan og hyacint og mere end 60 forskellige arter af orkidéer.

I alt tæller Kretas flora mere end 1.700 arter. Heraf findes ca. 10% kun på Kreta (såkaldt endemiske arter).

For det meste findes de endemiske planter i kløfterne, de høje bjerge og andre utilgængelige steder. Her har vegetationen kunnet udvikle sig mest uforstyrret. Men der er undtagelser og nogle af de endemiske planter findes udbredt over hele øen. Kreta har været adskilt fra fastlandet i ca. 5.5 millioner år, hvilket har givet grobund for at nye plantearter har udviklet sig. Bare indenfor de seneste ti år har man fundet fire helt nye planter på Kreta.

I øvrigt ligner den kretenske flora meget den, som kan findes på det græske fastland, i Tyrkiet og Nordafrika. Den fremherskende plantetype er tørketålende krat og buske. Omkring halvtreds procent af Kreta er dækket af sådanne kratbevoksninger sammen med aromatiske urter.

Den sparsomme regn, de høje sommertemperaturer og den stærke vind betyder sammen med det forhold, at jorden ikke holder særlig godt på fugtigheden, at flerårige planter kun kan overleve, hvis de udvikler evne til at undgå udtørring. De har derfor ofte små, behårede eller læderagtige blade.
Mange af planterne er også stærkt aromatiske. En egenskab, der fungerer som forsvar mod græssende dyr.

Det er, som nævnt om foråret, at de fleste planter blomstrer. I løbet af de tørre sommermåneder overlever mange af dem som underjordiske rødder, knolde eller løg.

Pinjer & Palmer

Der findes kun ca et dusin træarter på Kreta. Blandt de mest almindelige træer på Kreta finder man eg, valnød, pinje, cypres og tamarisk. Det stedsegrønne platantræ (Platanus orientalis) som kan blive op til 30 meter højt, bliver tit plantet for at skygge over landsbyernes torvepladser. I landsbyen Krasi øst for Hersonissos har platantræet på torvet den største omkreds af alle platantræer i Europa.

I Vái ved Kretas østlige kyst vokser den kretenske dadelpalme (Phoenix theophrasti) som kun eksisterer i vild form her på Kreta. Noget nærmere Villa Talea kan man finde palmestranden ved Moni Préveli på sydkysten. Det er en lille palmelund og en smuk vig med sandstrand for enden af Kourtaliótiko kløften. Desværre er stedet lidt vel rigeligt besøgt i højsæsonen. Men en mindre - og mindre kendt - palmelund findes i nærheden af Agios Antonios ved Heraklion distriktets sydkyst.

Oliven & Vin

Det træ, som man frem for noget andet møder på Kreta er selvfølgelig oliventræet (Olea Europea). Kretenerne har dyrket oliventræet og udvundet dets olie siden 3.500 f.v.t.

I dag er der millioner og atter millioner af oliventræer på øen. Oliventræets historie på Kreta er en væsentlig del af ikke bare Kretas og grækenlands men hele Europas kulturelle baggrund og historie.

Produktion af olivenolie

Vin er en anden vigtig afgrøde på Kreta. Omtrent 20% af hele den græske vinproduktion finder sted på Kreta. Druer har været dyrket på øen siden minoisk tid og endnu i dag har Kreta nogle af de mest traditionelle vingårde i Europa.

Το Δίκταμο της Κρήτης. Diktamo - kretensk bjergté

En af de kendte endemiske planter på Kreta er "Το Δίκταμο" (to diktamo) eller, som den hedder på den kretenske dialekt "Έρωντας" (erontas – hvilket betyder kærlighed).

Det kretenske navn kommer af, at planten ofte gror på de mest stejle klippesider i bjergene. Ifølge traditionen plejede de unge mænd risikere liv og lemmer ved at klatre op og plukke planten til deres elskede. Andre siger, at navnet kommer af at planten kan bruges som et elskovsmiddel.

Endnu en egenskab ved planten blev opdaget af hyrderne i antikken. De lagde mærke til, at de vilde geder på Kreta - Kri-Kri - spiste af planterne, hvis de var blevet sårede.

Det er også en egenskab ved planten, som har fundet vej til mytologien: I den klassiske romerske digter Vergils version af fortællingen om krigen mod Troja beskriver han, hvordan den trojanske helt Aeneas blev alvorligt såret af et pileskud. Og for at gøre det hele værre kunne pilen ikke fjernes fra såret, da den sad for dybt fast. Men hans mor, gudinden Venus (Afrodite på græsk) plukkede så noget diktamo fra Ida Bjerget og lagde det på Aeneas’ sår. Og straks faldt pilen ud og såret blev lægt.

Bortset fra at læge sår brugte de gamle grækere også planten overfor en række andre lidelser som f.eks. maveproblemer eller reumatisme. Det er også egenskaber, som planten er kendt for i dag. Den kan købes i butikker over alt og bruges fortrinsvist til urtete.