Kretas fauna. Forhistoriske dyr

I stenbuen, der adskiller køkkenet fra stuen i vores feriebolig kan man se et meget flot eksemplar af en stor forstenet musling. Og overalt i husets stenvægge ser man forstenede muslinger, snegle og andre rester fra dengang Kretas klipper var en del af havbunden.

Kreta er en del af en delvist undersøisk bjergkæde (Den hellenske bue) og øen har engang været helt dækket af vand. På andre tider har den været landfast med de omliggende kontinenter og senere igen adskilt som nu. Det har påvirket det forhistoriske dyreliv. Flere af de fossile dyr, man har fundet, er antageligt kommet til Kreta på en tid, hvor øen var landfast og har senere antaget dværgformer for at tilpasse sig det begrænsede fødegrundlag på en ø, dengang Kreta blev til en sådan.

Søko ((Metaxytherium medium)

Metaxytherium medium

For mellem 9 og 5 millioner år siden levede der er art af søkøer i den del af Middelhavet, hvor Kreta nu ligger. En søko er et planteædende pattedyr, af hvilke der findes fire nulevende arter på kloden. De lever i sumpe, floder, flodmundinger, marine vådområder, og kystnære farvande.

De fossiler, der er fundet på Kreta tilhører alle den uddøde art Metaxytherium medium. På det tidspunkt, hvor søkøerne levede var klimaet varmere og omkring Kreta var der vidtstrakte områder med lav havdybde og store koralrev, der er ideelle levesteder for disse dyr.

Før man opdagede et helt skelet og kranium af dyret, syntes man at skelettet lignede et menneske for oven og en fisk forneden og mange mente derfor, at der var tale om en havfrue.

Kretensisk dværgelefant (Elephas creticus)

Elephas creticus

Den uddøde kretensiske dværgelefant levede på Kreta for mellem 1,8 millioner og 10.000 år siden. Altså før de første mennesker kom til Kreta. (For ca. 8.000 år siden). På grund af deres isolerede levested på en ø, udviklede Kretas elefanter dværgform.


De vejede omkring 220 kg og var under en tiendedel så store som de nulevende elefanter.

Fossiler af dværgelefanter er fundet på flere øer i Middelhavet, men de har udviklet sig forskelligt og antaget hver deres underart. De nedstammer dog sandsynligvis alle sammen fra den europæiske skovelefant. En ligeledes uddød art.

Kretensisk dværghjort (Candiacervus)

Candiacervus sp. 2, Univ. of Athens

Candiacervus var en familie af små hjorte, der levede på Kreta i Pleistocæn (dvs. for mellem 11 og 2,5 millioner år siden). Ingen af arterne var højere end 70-80 cm over skuldrene. Den mindste (Candiacervus ropalophorus) var kun 40 cm.


Det står i modsætning til mange af de dyr, der levede på denne tid. De var karakteriseret ved at være meget store.

Dyrene havde lange, spatel-formede gevirer, der ikke var forgrenede, som det ses af billedet. Trods dens lille størrelse var den i familie med den irske kæmpehjort (Megaloceros giganteus). En anden uddød hjorteart fra denne periode, der bl.a. har levet i Danmark.

Kretensisk Dværgflodhest (Hippopotamus creutzburgi)

Hippopotamus minor

Dværgflodhesten levede på Kreta i den periode, der kaldes mellemste pleistocæn (for mellem 781.000 og 126.000 år siden). Der er fundet fossiler af to underarter på Kreta. Begge omtrent på størrelse med en gris.



At dømme ud fra deres hove har disse flodheste antageligt bevæget sig mere på land end deres slægtninge. Et af de kendteste fund er fra Katharosletten i Lassithibjergene i en højde af 1.100 meter over havet, hvilket også dengang var langt fra havet.

Flodheste fra denne periode er fundet på flere af øerne i Middelhavet. De kendes bl.a. fra Malta og på Cypern er der fund, der 'kun' er 10.000 år gamle.

Billedet forestiller (i mangel billeder af kretensiske arter) den lignende, men lidt mindre Hippopotamus minor, der levede på Cypern.

Kretensisk odder (Lutrogale cretensis)

Lutrogale cretensis

Den kretensiske odder er det eneste forhistoriske rovdyr, der er fundet på Kreta. Og den er kun fundet et sted. I Liko grotten nær landsbyen Likotinarea på Apokoronas halvøen (Vestkreta) fandt man et næsten komplet skelet i jordlag fra sen pleistocæn (for 117.000 til ca. 11.700 år siden).

Den ser ud til at have tilpasset sig et liv, hvor den i højere grad end den nulevende odder (Lutra lutra) kunne færdes på landjorden.

Kretensisk spidsmus (Crocidura zimmermanni)

Crocidura zimmermanni

Der findes ét pattedyr, der tilhører den helt anderledes og ellers uddøde forhistoriske fauna på Kreta, men som stadig lever på øen. Det er den kretensiske spidsmus, (Crocidura zimmermanni), der findes nogle få steder i bjergene. Du kan læse mere om dette dyr i afsnittet om endemiske dyrearter her.

En artikel (på engelsk) om Kretas forhistoriske dyreliv kan findes her: van der Geer, Alexandra, Michael Dermitzakis, John de Vos: "Crete before the Cretans: The Reign of Dwarfs".