Kretas fauna

Der har boet mennesker på Kreta i tusindvis af år. Men på trods af denne lange historie med menneskelig aktivitet er Kretas natur og miljø fortsat meget varieret. Det rige dyreliv på Kreta er ligesom øens flora resultatet af øens isolation fra de omliggende landmasser og øens mange forskellige økosystemer.

Kreta ligger på fuglenes store trækrute fra Afrika til Europa og der er derfor specielt mange rovfugle på øen.

Lammegrib.
Foto fra 'Fokus Mankind' (http://en.wikipedia.org)

Blandt disse er lammegribben (Gypaetus barbatus). Det er den eneste fugl i verden, som spiser knogler. Den flyver højt op og kaster knoglen fra sig, så den knuses mod klipperne, hvorefter den flyver ned for at æde den.

Gribben har et vingespænd på næsten  3 meter. Den var tidligere udbredt i bjergegne i både Europa, Asien og dele af Afrika men overlever i dag kun nogle få steder. Et af dem er Kreta, hvor der findes ca. 30 fugle tilbage.

Af andre rovfugle på Kreta kan nævnes eleonorafalke, gåsegribbe og forskellige ørne som f.eks. slangeørne og den kretenske kongeørn (Aquila chrysaetus). Sidstnævnte er en underart af ørne, som kun findes på Kreta.

Andre fugle, som kan opleves på Kreta er hejrer, svaler, finker og forskellige sangfugle.

I hele Grækenland findes kun to endemiske (dvs. dyrearter som kun findes her) pattedyrearter. Og begge disse dyrearter findes på Kreta. Det er den kretenske spidsmus (Crocidura zimmermanni) og den kretenske pigmus (Acomys minous).

I havet omkring Kreta findes delfiner og andre havpattedyr, som f.eks. spermacet- og finhvaler. Og der findes forskellige havskildpadder, om end de er sjældne og truede.

Den kretenske vildged - Kri-Kri.

Kri-kri: Kretas vilde ged

Den vilde ged på Kreta - eller Kri-Kri, som den kaldes -  (Capra aegagrus creticus) er egentlig en forvildet tamged, som nedstammer fra de første flokke af tamme geder i det østlige område omkring Middelhavet fra omkring 8000-7500 f.v.t. På Kreta kaldes hannen sommetider 'agrimi' (αγρίμι, 'den vilde'), mens hunnerne kaldes Sanada'.

I dag findes Kri-Kri'en kun på Kreta og tre små øer ved Kretas kyst. (Dia, Thodorou og Agii Pandes). Geden har en lysebrun pels med et mørkt bånd omkring nakken. Det er et meget sky dyr, som hviler sig det meste af dagen. De undgår helst mennesker, og det er ikke sandsynligt at man vil komme til at opleve dem i vild natur på en almindelig ferie på Kreta.

Kri-kri'en er ikke et oprindeligt dyr på kreta, men er blevet indført sammen med de første mennesker i den tidlige minoiske civilisations periode. Dyret var engang almindeligt over hele det ægæiske område, men idag er det sidste væsentlige levested kun de højtliggende bjergområder i Lefka Ori eller De Hvide Bjerge på Vestkreta.

I 1960 var der mindre end 200 dyr tilbage. Det skyldtes bl.a. at geden var blevet jagtet som føde for de kretenske guerillaer, der skjulte sig i bjergene under den tyske besættelse under Anden Verdenskrig. Kri-kri'ens truede tilstand var en væsentlig årsag til, at Samaria kløften blev gjort til nationalpark i de tidlige 1960'ere. Idag er der stadig kun ca. 2.000 dyr på øen og arten anses stadig for at være truet. De bliver jaget af krybskytter, deres græsningsområder er blevet indskrænkede og bestanden har været ramt af sygdomme. Det er også et problem, at de kan parre sig med almindelige geder og på den måde 'udvande' deres arvemateriale.

Arkæoligiske udgravninger har afdækket adskillige vægmalerier af Kri-kri'en og der er dem, der mener, at dyret var genstand for religiøs tilbedelse i antikkens tid. Idag er Kri-kri'en gjort til en slags nationalsymbol for Kreta og man kan se den afbilledet i turistbrochurer og officiel litteratur om Kreta.

Caretta caretta havskildpadden.
Foto fra US National Park Service (www.nps.gov)

Den uægte karette skildpadde

Grækenland er hjemsted for Middelhavets største æglæggende population af de uægte karette havskildpadder (Caretta caretta). Og det næststørste yngleområde i Middelhavet for denne stærkt truede havskildpadde er strandene mellem Rethymnon og Skaléta, der ligger lige vest for Villa Talea.

Skildpadden tilbringer det meste af sit liv til havs, men er tvunget til at søge ind til en strand - og det er altid den samme strand - når den skal lægge sine æg. Desværre har turismen og udbygningen af strandarealerne ført til, at mange af skildpaddens redeområder er blevet ødelagt. det gør det ikke bedre, at æglægningen foregår fra begyndelsen af juni til slutningen af august, og således falder sammen med højsæsonen for turismen på Kreta.

På natlige besøg på stranden begraver hunskildpadden 80-100 æg i sandet. Her skal de så ligge uforstyrret i ca. to måneder før de små skildpadder klækkes og begynder at kravle ud mod havet.

Mange af skildpaddernes æg ødelægges af strandparasoller eller folk, der tramper  hen over rederne. Og når de små skildpadder først er klækkede sker det, at de tager fejl af den kunstige belysning fra hotelbyggerierne og forveksler den med lysningen i horisonten ude over havet. Så kravler de i den forkerte retning, og den første rejse i deres liv bliver også den sidste, når de dør af udmattelse og udtørring.

Man kan donere bidrag eller tilmelde sig frivilligt arbejde eller få mere information om havskildpadderne fra 'The Sea Turtle Protection Society of Greece, PO Box 30, 74100 Rethymnon, tlf. 28310 72288' eller på deres hjemmeside: www.archelon.gr. (Og man kan selvfølgelig altid udvise omtanke og forsigtighed, når man færdes ved strandene.)

Fourokattos. Den kretenske vildkat. Foto stillet til rådighed af STIGMES The Magazine of Crete (http://stigmes.gr)

'Fourokattos': Den mystiske vildkat fra  Psiloritis Bjergene

In 1905 købte en engelsk dame to dyreskind på markedet i Chaniá. det skulle vise sig at være de første fysiske spor af de mange myter og legender om  'Fourokattos' (den rasende kat) som over generationer var blevet overleveret mellem kretenserne. Men tilbage i 1905 var der ikke nogen videnskabsmænd, der for alvor troede på, at der fandtes sådan et dyr.

Næsten et århundrede senere, i 1996, var et hold forskere fra et italiensk universitet på Kreta for at studere øens rovdyr. En morgen, da forskerne var ved at tilse deres fælder i Psiloritis Bjergene opdagede de til deres overraskelse, at de havde fanget en kat på 5,5 kg. Og da de tog den med til universitetet i Rethymnon for videre undersøgelser, skabte deres fund en sensation.

Den kretenske vildkat (Felis silvestris cretensis) har en gulbrun pels og kan brøle faretruende 'tigeragtigt'! Man er ikke helt enige om, hvorvidt den er i familie med den europæiske vildkat eller den afrikanske vildkat.

Der er to fremherskende hypoteser om vildkattens tilstedeværelse på Kreta. Enten kom den til Kreta før øen blev adskilt fra fastlandet, eller også blev dyret bragt til øen som tamdyr med nogle af de tidligste mennesker, hvorefter den blev forvildet.

De italienske forskere er de eneste, der nogensinde har fanget et levende eksemplar af katten og mange har ment, at den nok var uddød indtil for nylig (2006), hvor den igen blev set. Ifølge vores naboer ved Villa Talea, har den tidligere været set i området ved feriehuset.