Eleftherna

En by fra Grækenlands mørke århundreder

De mørke århundreder i græsk historie henviser til en periode mellem den doriske invasion, der gjorde en ende på den mykenske civilisation omkring det 11. århundrede f.v.t. og de græske bystaters fremkomst omkring det 9. århundrede f.v.t. I denne periode var den gamle by Ελεύθερνα (Eléftherna) en af de vigtigste byer på Kreta. Byen var en velhavende handelsmagt med kultur- og handels-forbindelser overalt i det østlige Middelhav gennem dens havneby Pantomatrio - vore dages Pánormos som ligger lige i nærheden af Villa Talea.

Eléftherna fortsatte med at være et betydeligt magtcenter i de romerske og byzantinske perioder. I det 5. århundrede e.v.t. var byen sæde for en biskop. Da arabiske erobrere invaderede Kreta gik byen imidlertid i forfald og den blev forladt i 787. Området blev igen beboet i slutningen af det 10. århundrede, men blev igen forladt omkring 1340.

Engelske arkæologer foretog nogle små, foreløbige udgravninger af Eléftherna allerede i 1929, men det var først for nylig at Kretas universitet genoptog udgravningerne og gjorde nogle af de vigtigste fund på stedet. Disse udgravninger blev påbegyndt i 1985 og er stadig i gang. De arkæologiske udgravninger ligger mellem de to landsbyer: 'Archaia Eléftherna' (dvs. 'gamle Eléftherna') og 'Eléftherna'. For at komme til byens akropolis, (den oprindelige bykerne) som ligger på et klippefremspring skal man køre til Archaia Eléftherna. Overfor et springvand går en vej til højre, som leder til en parkeringsplads ved 'Akropolis Taverna'. Herfra fører en sti, som også er den oprindelige vej til byen til akropolis. Resterne ligger bag et gammel borgtårn.

Beliggenhed

Der er væsentlige rester af vægge og bygninger fra de lange perioder, hvor området har været beboet. Romerske cisterne, som er 40 meter lange, 25 meter brede og 6 meter dybe er skåret som grotter ind i klippen. I den gamle byzantinske kirkeruin på stedet - Agia Anna - kan man se nogle gamle altersten. Disse sten er formentlig førkristne offersten, som er blevet indlemmet i kirken. De nyere udgravninger ligger nedenfor akropolis i østlig retning. (Der er vejskilte, der viser til stedet, men man kan også gå dertil fra akropolis. En stenbro, der stadig bruges, som stammer fra den hellenske periode mellem 330 og 67 f.v.t., krydser vandløbet i dalen nord for udgravningen. Udgravningerne har mest fundet sted mellem to vandløb, der omkranser et højdedrag. På stedet, hvis navn er ‘Katsivelos’ har arkæologerne på den østlige side fundet dele fra en bebyggelse med hellenske vægge, romerske bygninger og en tidlig kristen basilika med mosaikdekorationer. På den vestlige side af højdedraget på et sted, som hedder ‘Orthi Petra’ har man fundet en nekropolis (en gravplads). Her har man opdaget spor efter menneskeofring ved en af gravene. Ofringen fandt sandsynligvis sted sent i det 8. århundrede f.v.t. Der er også fundet spor af andre typer ofringer som f.eks. keramik og ting af guld og elfenben. Disse ting kan nu ses på det arkæologiske museum i Rethymnon.

Ser man bort fra de arkæologiske udgravninger er også naturen og miljøet en god grund til at besøge Eléftherna. Der er flotte udsigter fra området omkring akropolis, og en tur rundt i den frodige dal er en attraktion i sig selv.