Michalis Damaskinos (1530-1591)

Malerier fra en Gylden Æra

Maleren Michalis Damaskinos (ca. 1530-1591) var en vigtig repræsentant for den såkaldte 'kretensiske skole'. En kunstretning, der blomstrede i det 16. og 17. århundrede mens Kreta var under venetiansk herredømme. Man ved ikke så meget om Damaskinos liv. Han blev født i Candia (Herakleion) men fra 1574 boede han i Venedig i adskillige år. Her lærte han om miniaturemaleri og han rejste over store dele af Italien. Mens han opholdt sig i Venedig deltog han i udsmykningen af den græsk-ortodokse katedral San Giorgio dei Greci. I 1584 vendte han tilbage til Grækenland. Her arbejdede han hovedsageligt på Kreta og de Ioniske øer. Selvom han blev influeret af den italienske renæssance fastholdt han for det meste en traditionel byzantinsk stil i sine malerier. Som man kan se på denne side anvendte han en rosa farvetone, som karakteristisk for sine billeder. I Heraklion findes en væsentlig samling af byzantinske ikoner. Seks af disse er arbejder fra Michalis Damaskinos hånd. Samlingen har til huse i Agia Ekaterini kirken (Sankt Katherina), som er en del af Sinai Klostret og ligger på et torv, med samme navn som kirken.

Den Kretensiske Skole

Begrebet 'Den Kretensiske Skole' dækker over en vigtig retning indenfor ikonmaleriet også kendt som post-byzantinsk kunst. Det var en stilretning, der blomstrede i den sene middelalder og blev en drivende kraft i kretensisk kunst i de 15., 16. og 17. århundreder. Stilen er inspireret af både østlige og vestlige europæiske kunstretninger. 'El Greco' var den mest succesrige repræsentant for stilen, men også den, som i løbet af sin karriere fjernede sig mest fra den traditionelle byzantinske stil. Samlet set arbejdede omkring 120 kunstnere i Candia (vore dages Heraklion) i perioden fra 1453 til 1526. En periode, der senere er blevet kaldt den 'kretensiske renæssance'. En gylden æra hvor både malekunsten og litteraturen blomstrede. Malestilen i den kretensiske skoles ikoner er blevet beskrevet som karakteriseret af "deres præcise konturer, hudens farvelægning med en mørk, brun undermaling og tydelige, fine belysninger af de portrætterede figurers kinder, deres klæders livlige farver, den geometriske opsætning af draperingerne og endelig ikonernes afbalancerede helhedsindtryk."
(Chatzidakis, 1987, p. 42)

Byzantinske ikoner var meget efterspurgte i Europa igennem hele middelalderen og renæssancen. Og da Kreta havde været under venetiansk herredømme siden 1204, havde øen en handelsmæssig fordel, som gjorde, at kretensiske ikoner kom til at dominere handelen. Men også på Kreta selv var kunstnerne meget produktive. Et anseeligt antal freskoer har overlevet i øens klostre og kirker. Der er bevaret ca. 850 værker fra det 14. og 15. århundrede, hvilket er langt mere end fra både tidligere og senere perioder.

(Citat oversat fra: Chatzidakis, Manolis: From Byzantium to El Greco, Byzantine Museum of Arts, Athens 1987.)

Tilbage til siden med kendte kretensere.