Familie & Socialt liv på Kreta

Den græske familie

Familien er den grundlæggende sociale 'byggesten' i det kretensiske (og græske) samfund, hvad enten man er på landet eller i byen. En person, som ikke gifter sig eller lever uden kontakt med sin familie, er ganske usædvanlig. Sønner og døtre bor sammen med familien indtil de gifter sig i modsætning til, hvad der er almindeligt i Nordeuropa, hvor den enkelte typisk lever for sig selv for en tid imellem disse to livsperioder.

Det er almindeligt, at et ungt, nygift par bor sammen med den enes forældre, indtil de efter nogen tid opnår økonomisk selvstændighed. I landsbyerne er det tradition at brudgommen bor sammen med sin nygifte kone i det mindste for en kort periode. Og det er ikke usædvanligt, at de enten bliver boende i længere tid eller flytter ind i deres eget hus i den samme landsby og på den måde bliver en del af en storfamilie.

Familien plejer at spille en væsentlig rolle, når en ung mand skal vælge sin brud, selvom egentligt arrangerede ægteskaber er meget sjældne. Men en potentiel brudgoms familie vil formentlig stadigvæk vurdere en kvindes fremtoning, ry og rygte, når emnet ægteskab bringes på bane.

Antropologisk forskning i livet på landet i Grækenland understreger den betydning, som moderen i familien har. Det kan meget vel være, at det er manden, der er familiens repræsentant udadtil, men det er konen, der organiserer og varetager husholdningen, mægler ved familiestridigheder og i det hele taget sørger for familiens sammenhængskraft. Indenfor familiens private sfære nyder hustruen og moderen stor respekt som den der vogter over mandens og børnenes opførsel og passer på, at familiens ære ikke lider skade.

Det græske samfund har en stærk sammenhængskraft og den græske familie synes at være stærk nok til at kunne støtte hver enkelt af sine medlemmer endda hvis tiderne er svære. Det kan bl.a. ses ved, at sociale problemer som f.eks. arbejdsløshed ikke fører til problemer med kriminalitet eller hjemløshed i samme omfang, som det ses andre steder.

I Grækenland såvel som andre europæiske lande, har familielivet imidlertid undergået væsentlige forandringer samtidig med, at der er sket en vandring fra land til by og industrisamfundet har udviklet sig. I det moderne græske samfund har den enkelte i dag langt større indflydelse på tilrettelæggelsen af eget liv og mange aspekter ved den sociale adfærd, relationer, rollefordelinger m.v. har forandret sig. Det gælder særligt i byerne.

Filótimos

Og så alligevel. Selv i det moderne græske samfund er der elementer af traditionelle værdisæt, som f.eks. når det gælder familiens ære. Så sent som i 1980 blev det anslået, at to tredjedele af alle mord, der blev begået i Grækenland, var forårsaget af en mands behov for at skulle forsvare sin families ære overfor en eller anden offentlig ydmygelse eller fornærmelse.

Især Kreta var berygtet for sine vendettaer og blodfejder, der fandt sted helt op til nyere tid. I 1988 endte en fejde mellem to familier fra Sfakia idet sydvestlige Kreta langt om længe. På det tidspunkt var mere end 150 mennesker blevet dræbt siden 1940'erne, hvor vendettaen startede. I landsbyen Asigonia sydvest for Rethymnon kulminerede en anden blodfejde i 1994 med tilfangetagelsen af en hyrde, som havde gemt sig i bjergene efter at have dræbt adskillige medlemmer af en anden familie på grund af uoverensstemmelser omkring græsningsrettigheder.

Vendettaer er ofte den voldelige konsekvens af angreb på familiens ære. det har at gøre med det græske begreb 'φιλότιμος' (filótimos) – et ord, som ikke har nogen helt præcis dansk oversættelse. I de forskellige kilder, hvor grækere har forsøgt at forklare begrebet understreges det som regel, at filótimos ikke rigtig kan forstås, læres eller forklares. Det er et begreb, man lærer gennem socialisering. Med andre ord; man må være græker for helt at forstå det.

Rent bogstaveligt betyder det 'ven af ære'. Det bliver skiftevis defineret som ære, værdighed, selvværd, pligtfølelse, 'ansigt' patriotisme og meget mere. Det bruges også ganske almindeligt som betegnelse for en høflig eller velopdragen person. Men faktisk er det et meget gammelt begreb, der kan spores tilbage til edsaflæggelse i gamle krigersamfund. Begrebet henviser således historisk til det fænomen, som antropologer kalder en 'ære-skam kultur'.

I dag er det jo heldigvis ikke sådan, at den moderne græker er nødt til at kaste sig ud i blodfejder for at forsvare sin og familiens filótimos. Men han må selvfølgelig stadig overholde de implicitte regler, der gælder familiens ære og de forpligtelser, der er forbundet hermed, sådan som de forstås i hans lokalmiljø.

Livsstil på Kreta

Livet på Kreta har forandret sig over de seneste årtier. Frem for alt er levestandarden forbedret. Selvom mange kretensere stadig hører hjemme 'på landet' er det nu ofte sådan, at de fleste ernærer sig ved byerhverv. Og traditionelt subsistenslandbrug er efterhånden blevet afløst af større anlagt, kommerciel landbrugsproduktion.

Men man kan stadig møde traditionerne i bjergene og ude på landet. Det er stadig her, man kan støde ind i hyrderne, der driver deres flokke af får og geder over bjergsiderne, her man møder de små, gamle koner klædt i sort og mændene i deres traditionelle 'vraka' - de lange posede bukser - de sorte hovedtørklæder og høje læderstøvler.

Kretenserne roser sig selv for at være gode til at nyde livet. Og at nyde livet betyder, at man er udenfor og at man er sammen. Selv i løbet af en almindelig arbejdsuge er restauranter, caféer og natklubber pakket med folk, der har sat sig for at leve livet. Fold sidder udenfor, drikker kaffe og snakker sammen i én uendelighed eller de tager en 'Volta' - en aftentur rundt i gaderne eller langs havnen uden noget særligt mål eller bestemmelsessted.

I landsbyerne samles mændene på det lokale kafeneion, hvor de nipper til sød græsk kaffe. Helst under skyggen af et platantræ, hvis det skal være rigtig autentisk! Under stor støj spiller de kort eller 'Tavli' (Græsk backgammon). Imens sidder kvinderne på skyggesiden i gaderne og hækler eller broderer mens de fornøjer sig selv og hinanden med den seneste sladder.

Kretensisk tid

Livet på Kreta er ganske afslappet. Kretenserne ser ikke på tiden på helt samme måde som nordeuropæerne gør. Det er en varm middelhavskultur, så er i reglen afslappede og går gradvist til tingene. Hvis noget er annonceret til at begynde klokken 8 vil det antageligt begynde omkring kl. halv ni eller ni. Det er altså klokken 8 'kretensisk tid', men det er også et udtryk for en indstilling til tilværelsen. På den ene side er det jo en måde at ryste alt for stramme deadlines af sig, men på den anden side signalerer det også at man ikke skal tage det alt for tungt, hvis nogen eller noget er lidt forsinket.

Så kretenserne er måske ikke det mest præcise folkefærd i verden, men man kan være sikker på, at før eller senere skal tingene nok blive gjort. Når alt kommer til alt går det vel sagtens ud over ens 'filotimos', hvis tingene tager sig dårligt ud.

Og selvfølgelig har de et udtryk for deres tidsopfattelse også. Eller rettere, de har to: Ordet 'αύριο' (ávrio) kan oversættes til 'i morgen' og ordet 'μεθαύριο' (methavrio) til 'i overmorgen'. Men i virkeligheden betyder avrio at noget vil ske indenfor de næste par dage eller uger. Methavrio at noget vil ske på et endnu senere tidspunkt, hvilket sandsynligvis er ca. aldrig.

Og kretenserne har mange små charmerende måder at fortælle dig på, at tid ikke er så sindssygt vigtigt. Eller rettere, tid er vigtigt, men bare på en anden måde. Det er vigtigt at have tid til at falde i snak med nogen, du tilfældigt møder, det er vigtigt at have tid til at 'gribe dagen', det er vigtigt at have tid til at være venlig.

Kretensernes gæstfrihed

Og venlige og gæstfri - det er de. Kretenserne har et velfortjent ry for at behandle fremmede som ærede gæster. Som f.eks. på en café eller en taverna, hvor det ikke er usædvanligt at et selskab byder en anden gruppe gæster - venner eller fremmede - på drinks eller noget at spise. (Man skal imidlertid ikke straks gengælde venligheden - det vil devaluere gaven - men vente på en passende lejlighed en anden gang).

...og turisterne

Fra april og til og med oktober opholder mange af kretenserne sig i turistområderne langs Kretas nordlige kyster, hvor de arbejder i virvaret af hoteller, restauranter, butikker m.m. for at sørge for de mange besøgende. Om efteråret vender de så tilbage til deres hjembyer på landet og i bjergene for at tage fat på oliven- og vinhøsten. Det ser ud som om kretenserne har lært at overleve med flodbølgen af charterturister ved at indrette sig efter en anden daglig rytme end de fremmede. Man kan f.eks. høre kretenserne sige, at bestemte steder er 'for turister'.

Og mens turisterne spiser relativt tidligt på restauranterne i turistområderne langs vandet, vil kretenserne selv tage lidt ind på øen og spise et (langt bedre og billigere) måltid dér. Måske så sent som omkring klokken 11 om aftenen. Og natklubberne spiller vestlig musik frem til omkring kl. 3 om natten. Derefter slår de over til græsk musik, for nu begynder de første græske gæster at indfinde sig.