| Home • Introduktion • Beskrivelse • Priser • Kontakt • Praktisk information • Seværdigheder • Links | |
Seværdigheder nær ferieboligenSpisesteder i nærhedenStrande ved feriehusetAktiviteter |
Kultur & SamfundMenneskene på den lille store øKultur & Samfund'Kretas mysterium er overordentligt dybt. Den, som har sat sine fødder på denne ø, fornemmer en mystisk kraft brede sig varmt og velvilligt gennem sine årer. Fornemmer sjælen begynder at vokse.' Fra 'Rapport til Greco' af Nikos Kazantzakis Kretas kulturelle historie tog sin begyndelse for over 8.000 år siden
da de første mennesker kom til øen - sandsynligvis fra Anatolien og
Nordafrika. Men naturligvis er Kreta ikke et frilandsmuseum! Det er et moderne europæisk samfund, hvor et stigende antal mennesker flytter fra land til by, og hvor levestandard og uddannelsesniveau er højnet væsentligt over de seneste årtier. Også turismen har sat sit tydelige præg på øen. I løbet af de seneste tiår er landsbyerne langs store dele af nordkysten forvandlet til omfattende feriesteder, der betjener de ca. 2,5 millioner turister, der hvert år besøger Kreta. Men uanset, er det et fascinerende sted at besøge. Det er en lille - og
en stor - ø på én og samme tid. Bjergene opdeler øen og får den til at
syne meget større end den egentlig er. Det er slet ikke så let at komme
hurtigt fra den ene ende af Kreta til den anden, som man måske skulle tro. Og på tværs af kontrasterne mellem feriebyer og landsbyer finder man
traditioner, vaner og levevis, der er ligeså meget en del af det 'moderne'
som det 'traditionelle' Kreta. Når du læser i disse sider om Kretas kultur, håber vi, at du vil få et
rimeligt afbalanceret indtryk af noget af den karakteristiske kretenske
kultur og de skikke og traditioner, du stadig kan møde, når du besøger øen. Præsentationen af Kretas kultur er opdelt i forskellige afsnit, som du kan læse ved at klikke i menuen øverst til højre. |
| www.holiday-crete.com 2008 | Home • Introduktion • Beskrivelse • Priser • Kontakt • Praktisk information • Seværdigheder • Links |
|
|
|