Traditionelt håndværk & kunst

I et landbrugssamfund som det kretensiske voksede kunsthåndværk og folkekunst ud af behovet for at skabe ting til hverdagsbrug. Tæpper, sengetæpper og andre vævede og broderede former for håndværk, støvler og tasker af læder, knive og sakse, keramik og lertøj og kurve flettede af vidjer og strå. I dag er der stort set ingen tilbage, som producerer den slags artikler - og når nogen gør det, er det hovedsageligt med henblik på salg til turister. 

Kvaliteten lader derfor også ofte noget tilbage at ønske. Med andre ord skal man se sig godt for, hvis man vil finde kvalitetsvarer. Men det er absolut muligt og der er stadig folk, som opretholder Kretas gamle håndværkstraditioner. 

Kretensisk vævning

Vævning 

Af alle steder på Kreta er især Rethymnon præfekturatet kendt for farvning, vævning og broderi. Igennem generationer er vævekunsten blevet overleveret fra mor til datter. Men vævning er hastigt på vej til at blive en glemt kunstart og det kan være svært at finde værksteder, hvor vævningen er levebrød for sine udøvere. Det var anderledes for bare få årtier siden. Kvinderne plejede selv at indfarve deres garner med farver udvundet af lokale planter og væven var et redskab, som stod i de fleste huse. De brugte materialer som bomuld, uld, hør og silke og de lavede tæpper, sengetæpper, lagner, håndklæder, bordduge, rygsække, forklæder og meget mere. 

Den kretensiske vævekunst er karakteriseret ved sine livlige farver og sit rigt dekorerede design. Geometriske mønstre er almindelige med romben som det centrale motiv. Men også motiver som blomster, dyr og mennesker eller motiver fra Kretas historie anvendes. 

Ikke alt for langt fra vores feriehus ligger landsbyen Anogia som er et helt lille samfund af vævere - berømt for at holde traditionen i live på Kreta. Mange af familierne her er fuldtidsbeskæftigede som vævere og der er adskillige værksteder i landsbyen, hvor man kan se dem arbejde. Der er også en fabrik, hvor ulden fra områdets får bliver spundet til garn. Baggrunden for Anogias vævetraditioner er tragisk. Under anden verdenskrig ødelagde de tyske besættelsestropper hele landsbyen og dræbte mange af landsbyens mænd som hævn for, at nogle af landsbyens beboere havde bortført den tyske general Kneipe. Derfor tog en række af landsbyens tilbageblevne enker fat på vævningen, simpelthen for at kunne overleve. 

Stivania, Kreta

Læderarbejder 

Kretas traditionelle læderhåndværk kommer særligt til udtryk i fremstillingen af de traditionelle høje støvler Στιβάνια (stivánia). I Chania er der et helt skomagerområde kaldet στιβανάδικα (stivanádika) på Skridlof Gaden. I landsbyen Anogia (nævnt ovenfor) har familien Koniós været skomagere og lavet 'stivánia' lige siden 1918. Disse støvler var (og er stadig) praktiske når man går i bjergene eftersom de beskytter benene mod de tornede buske, der gror der. De fremstilles udelukkende efter mål og ikke to par er ens. 

Man kan stadig se folk, der bruger dem til hverdag, men for det meste bruges de i dag ved særlige lejligheder, som dans og optræden, hvor folk har deres traditionelle dragter på.

Broderi

Det 'kretenske' eller 'Rethymniske' sting er navnet på en karakteristisk syteknik, som er særlig kendt fra broderier fra netop dette område. Det bruges i de såkaldte 'Grafta' broderier, hvor de detaljerede motiver tegnes på stoffet som en slags skabelon før selve broderiarbejdet udføres. En anden almindeligt forekommende teknik kaldes 'xombliasta'. Her tælles stingene op og broderes på klædet direkte uden at motivet forinden er blevet tegnet op. 

Stoffet og tråden, som man brugte kunne være silke, uld eller hør indfarvet med naturligt forekommende farver og broderierne blev brugt dekoration i hjemmet, til den traditionelle klædedragt eller til brug i kirkerne. Lagner, håndklæder, puder osv. blev tit forsynet med mangefarvede broderier af silke. Og den fløjlsjakke, som er en del af kvindernes traditionelle klædedragt er rigt dekoreret med guldbroderier. 

Motiverne kunne være rent dekorative, men kunne også have en symbolsk betydning eller visualisere en fortælling. I nogle broderier kan man spore indflydelse fra Venedigs tilstedeværelse på Kreta, men de fleste motiver og teknikker hidrører fra en byzantinsk tradition. De indbefatter komplekse blomsterdekorationer, fabeldyr som havfruer og dobbelthoved ørne eller bevingede slanger, fugle og andre dyr. Senere arbejder henter også motiver fra Kretas historie eller fra den klassiske græske mytologi. 

Silke og kniplinger

På Apokoronas halvøen med udsigt over Souda bugten ligger landsbyen Gavalohori. Her kan man se nogle gamle morbærtræer, som blev plantet af tyrkiske silkekøbmænd i det 19. århundrede. I dag sælger de ca. 30 kvinder, der driver 'Gavalohori-kvindernes kooperativ' stadig kniplinger fremstillet af silke, som avles på morbærtræernes blade. Og i det lille museum kan man se eksempler på kunsthåndværket. Fremstilling af kniplinger på Kreta kan spores helt tilbage til oldtiden, men det ser ud som om det har været glemt i en periode og genintroduceret i løbet af renæssancen. 

En af de teknikker, der anvendes til fremstilling af kniplinger kaldes κοπανέλι (kopaneli). Et antal silketråde vikles omkring kniplepinde (called 'kopanelia') og flettes sammen. Ved andre teknikker anvendes kun fingrene, når trådene skal hæftes sammen (fingerkniplinger). 

Kurvefletning

Traditionel kurvefletning på Kreta udspringer af behovene i landbruget og husholdningen. Kurve og bæretasker blev brugt til at transportere druer eller oliven eller til at opbevare korn i. Nogle blev lavet til ostefremstilling, andre til at opbevare klæder. Alle materialerne kom fra den lokale kretenske flora. Almindeligvis lavede man kurve af rør, vidjer eller spåner eller rødder fra træer og buske, som f.eks. nerie. 

Landsbyen Mixorrouma, nær Spili er kendt som et af de steder, hvor traditionen med kurvefletning stadig holdes i live. Det samme gælder landsbyen Argiroupoli men den ligger lidt længere væk fra vores feriehus. 

Pithoi, Knossos

Keramik

Ved paladset i Knossos har man efterhånden udgravet mere end 400 'pithoi'. πίθος (pithos) eller πίθοι (pithoi i flertal) er det græske ord for en opbevaringskrukke. Ved Knossos opbevarede man olie, vand, korn og andre nødvendigheder i pithoi, som blev samlet i store opbevaringsrum eller magasiner. I gennemsnit kan en pithos indeholde 550 kg. Og lige siden minoernes tid har man fremstillet disse enorme krukker på Kreta. I landområderne anvendes de stadigvæk til opbevaring. De er meget varmeresistente og ind til for nylig blev de også omformet til store ovne som blev gemt i bjergegnene. Her kunne fåretyve bruge dem til at tilberede stjålent fårekød. Den traditionelle, kretenske ret 'Kleftiko' har sin oprindelse i denne praksis. (Kleftiko betyder noget i retning af 'à la tyv'). 

Landsbyen Margarites som ligger tæt på vores feriehus har været et vigtigt center for fremstilling af lervarer i århundreder. Det er et af de få steder, hvor man stadig laver pithoi i dag. Men de laver også mindre genstande som f.eks. urtepotter og blomsterkrukker, krus og forskellige dekorative genstande. 

Tο κρητικό μαχαίρι - Den kretenske kniv

Den fredsommelige ø Kreta har en voldsom og urolig historie. Derfor kan det næppe undre at en kniv eller daggert indtil for nylig var en helt almindelig del af enhver mands påklædning. Og de kretenske knive er kendte for deres overlegne kvalitet. Knivene er selve essensen af kretensk smedehåndværk og de var vigtige statussymboler for kretenserne. Et tegn på, at man var villig til at forsvare sig og sine. 

Kniven har én knivsæg. Den modsatte kant er flad og knivbladet ender i en tynd spids, der bøjer let opad. Ofte er knivbladet dekoreret med et indgraveret digt eller ordsprog. Skæftet bliver traditionelt lavet af horn eller ben. Det klassiske skæfte er V-formet i enden. De rigt dekorerede skeder fremstilles af sølv eller til mere simple knive af læder eller træ. De traditionelle knivsmedes værksteder, der stadig fungerer, finder man især i Chania og Heraklion. Kunsthåndværket er blevet overleveret fra generation til generation og i værkstederne kan man ikke bare beundre og købe knivene, men også høre den fascinerende historie om en genstand, der har spillet en dominerende rolle i Kretas historie fortalt af de selv samme mennesker, som i dag bærer arven videre. 

Træskærer-arbejder

Træskærerne på Kreta plejede tidligere hovedsageligt at fremstille ting til religiøst brug. Den rigt dekorerede ikonostasis i Arkadi klostret er et fint eksempel på kunsten. Andre genstande kunne være ikon-holdere, prædikestole, lysestager og andre ting, der var en del af kirkernes udsmykning. Et andet område, hvor træskærerne også i dag er beskæftiget er fremstillingen af instrumenter. Særligt i Rethymnon kan man se dem arbejde i deres værksteder, hvor de fremstiller lyra'er og andre traditionelle instrumenter. I flere butikker kan man også købe skåle, salatsæt, bakker og andre ting fremstillet af oliventræ, cypres m.v.