Arkadi Klostret

Mindesmærke for Kretas frihedskamp

Arkadi klostret (åbent dagligt ml. 8 og 20) er øens mest berømte kloster. På grund af sin rolle i kampen mod det Ottomaniske styre på Kreta, er det blevet noget af et nationalt kultsted for den kretenske frihedskamp. Men klostrets arkitektur og den maleriske beliggenhed er i sig selv årsag nok til at besøge stedet.

Klostrets historie

Det nuværende 'Moni Arkadiou' blev bygget i den venetianske periode, men klostrets historie række længere tilbage til den byzantinske tid. Det var et af Kretas rigeste klostre og det spillede en stor rolle i øens kulturelle liv. der var bl.a. et veludstyret bibliotek og en skole. Klostret består af sammenbyggede borglignende bygninger og adskillige gange har det tjent som tilflugtssted i urolige tider.

Det var også tilfældet under oprøret i 1866, hvor 259 kretenske guerillaer og deres familier - ca. 700 kvinder og børn - havde søgt tilflugt i klostret, der blev omringet af en tyrkisk hær på 15.000 mand.

Efter en to dage lang belejring brød forsvaret sammen. men da tyrkerne strømmede ind i klostergården antændte en af oprørerne Kostis Giamboudakis i desperation klostrets krudtmagasin.

Eksplosionen reducerede klostret til en bunke murbrokker og dræbte i hundredevis af mennesker - tyrkere såvel som kretensere.

I alt dræbte grækerne over 3.000 tyrkiske soldater i slaget. de fleste af de overlevende kretensere blev henrettet.

En engelsk rejsende, J. Hillary Skinner, der besøgte klostret året efter beskrev hvordan "stabler af ubegravede, halvt begravede, soltørrede og lemlæstede lig kan ses i klostret".

Kampen for Kretas uafhængighed af Tyrkerne vakte megen sympati i Europa og dette dramatiske udtryk for 'Ελευθερία ή θάνατος' (Eleftheria i Thanatos, 'Frihed eller Død' - de kretenske oprøreres kampråb) gjorde sit til at forstærke sympatien.

Bygningerne

Klostrets dekorerede hovedport blev restaureret fire år efter eksplosionen i 1866. Den leder gennem en buegang ind til en central klostergård.

Her ligger midt på pladsen den imponerende klosterkirke. Kirken har to skibe viet til Sankt Konstantin, Sankt Helene og Jesus.

Kirken stod færdig i 1587 og er et smukt eksempel på den kretenske arkitektur i det 16. og 17 århundrede. (Den var tidligere motiv på 100 drachmer sedlerne)

Rundt om klostergården er der buegange. Bygningerne på de tre af siderne rummer klosterceller mens der er fællesrum på den fjerde side. Der er et lille museum i klostret med forskellige religiøse genstande og rester fra katastrofen i 1866.